Gasledningen Baltic Pipe der skal løbe tværs over Danmark, gennem Østersøen forbi Bornholm til Polen og forsyne de baltiske lande og østeuropæiske lande med energi fra norske gasfelter. Gasledningen bygges hverken for klimaets eller miljøets skyld, da naturgassen bygger på foselle brændstoffer og eksport af energi. Den er foreløbig sat til at koste de danske skatteydere 6,3 milliarder kr.
Hvem bygger Baltic Pipe?
Projektet udvikles i samarbejde mellem den danske transmissionssystem operatør Energinet og den polske gastransmissions operatør GAZ-SYSTEM S.A. Virksomhederne har hver deres arbejdsområder.
Energinet er ansvarlig for at anlægge de landbaserede gasledninger og -anlæg i Danmark og gasledningen i Nordsøen og vil eje og drive disse dele af projektet.
GAZ-SYSTEM er ansvarlig for at anlægge gasledningen i Østersøen mellem Danmark og Polen og for udbygningen af det polske gasledningsnet og vil eje og drive disse dele af projektet.
Baltic Pipe reducerer ikke udledningen af CO2.
Energinet har meldt ud, at Baltic Pipe projektet er til gavn for klimaet, fordi kul vil blive erstattet med gas. Imidlertid bygges Baltic Pipe ikke for at erstatte forbruget af kul med gas. I stedet er det russisk gas, der skal erstattes med den norske gas i Baltic Pipe.
Ifølge Baltic Pipe Business Case er det nemlig afgørende for Polen og Energinet, at Baltic Pipe idriftsættes inden den 1. oktober 2022, hvor Polens nuværende gaskontrakter med Rusland udløber. Desuden beskriver business casen, at afhængigheden af en enkelt leverandør (dvs. Rusland) gør det svært at opbygge et velfungerende gasmarked. Begge eksempler viser dog, hvad Baltic Pipe handler om. Gasen i Baltic Pipe skal erstatte russisk gas – og ikke kul, som Energinet gerne vil signalere.
Baltic Pipe led i militariseringen.
Baltic Pipe er et led i EU’s strategiske centralisering og modernisering af EU’s energiforsyning og energinet. Den skal sikre EU’s monopolernes konkurrenceevne og ikke mindst energi til militære formål.
Når den danske stat er dybt involveret i projektet omkring Baltic Pipe, handler det i høj grad også om militariseringen af Østersøen. Projektet er opført på EU’s liste over projekter af særlig europæisk interesse for forsyningssikkerhed i Danmark, Sverige og de baltiske og central- og østeuropæiske regioner.
Baltic Pipe vækker modstand.
En lang række miljø- og klimaorganisationer har i et åbent brev til statsminister Mette Frederiksen, klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, miljøminister Lea Wermelin og formand for Energinet Lars Barfoed i november 2019 opfordret regeringen og statens firma Energinet til at droppe de planlagte milliardinvesteringer i EU’s Baltic Pipes fossile gasprojekt.
Her trækker de bl.a. frem at:
-Gas er ikke en grøn energikilde – heller ikke selvom det kaldes ‘naturgas’:
Gas er et fossilt brændsel, der ud over CO2-udledninger resulterer i betydelige udslip af metan (CH4), en drivhusgas der i de første 20 år i atmosfæren er op til 80 gange mere potent end CO2. Derfor er Energinets argumenter om naturgas som erstatning for andre fossile brændsler, såsom kul, omsonst. Enhver krone brugt på gas er en krone ikke brugt på grøn energi.
-Baltic Pipe er ikke kun en katastrofe for klimaet, men også for de lokale:
Fra Varde over Kolding, Middelfart, Odense, Slagelse og Næstved bliver tusindvis af borgere berørt af projektets 230 kilometer anlægsarbejde på land. Det vil især ramme landbruget, men vil også resultere i faldende ejendomsværdier, ekspropriering af land og manglende salgbarhed.
-Lokale har følt sig overhørt og oplever en generel håbløshed, da projektet er blevet udviklet og godkendt uden ordentlig borgerinddragelse, transparens og offentlig debat. Det har ført til betydelig lokal modstand, især mod bygningen af kompressorstationen ved Tågeskov, der ikke ser ud til at ende foreløbig.
Danskerne har desuden klart tilkendegivet deres ønske om reel handling på klimaspørgsmålet. Det har vi set hen over de sidste måneders marcher, demonstrationer og klimastrejker, hvor titusindvis har protesteret i mere end 20 byer landet over.
Og det åbne brev slutter: Givet de ovenstående grunde mener vi, at det ikke er i almenvellets interesse, at Danmark lægger land og vand til Baltic Pipe-projektet. Derfor vil vi på det kraftigste anbefale Energinet og den danske regering at droppe planerne om anlæg af gasrørledningen Baltic Pipe og den dertilhørende kompressorstation ved Tågeskov. Lad os droppe den fortsatte investering i fossil energi.
Bevægelsen ”Stop Baltic” har gennemført en række demonstrationer og aktioner for at gøre opmærksom på, at det er nu projektet skal stoppes i Danmark.
Monopolkapitalismen bestemmer gasveje
De store monopolkapitalister er i gang med en massiv udbygning af infrastrukturen for fossilgas i Europa og EU. En række projekter bygges med EU-midler og EU-støtte. Hvert enkelt projekt sker på bekostning af lokalbefolkningen og miljøet, de lever i, skader klimaet og sker under folkelig modstand og udelukkende med kortsigtet maksimal profit for øje.
De er samtidig vigtige strategiske dele af de imperialistiske stormagters militarisering og indbyrdes rivalisering om verdens råstoffer, energi, handelsveje og brændstof til deres krigsmaskiner.
Baltic Pipe Project. Denne gasledning skal gå fra Norge gennem Danmark og til Polen og forsyne de baltiske lande med energi fra norske gasfelter. Ledningen er sat til at koste de danske skatteydere 6,3 milliarder ud af en samlet pris på 12 milliarder.
Den Sydlige Gaskorridor & Transadriatisk Rørledning (TAP). Skal bringe fossilt gas fra Aserbajdsjan og Turkmenistan til Italien. Det største energiinfrastrukturprojekt, som EU nogensinde har påtaget sig. Hver del har fået EU-stemplet PCI (af fælles samfundsinteresse).
Nord Stream 2. Gasledning gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland, med russiske, tyske, hollandske og franske private operatører (51 % ejes af Gazprom). USA godkendte i slut 2019 sanktioner mod alle firmaer, der arbejder på den som led i sit forsvarsbudget.
Eastring. 1000 km lang gasledning fra Slovakiet til Bulgarien/Tyrkiet gennem Rumænien og Ungarn.
Desuden planlægges LNG-gasterminaler i Shannon i Irland for flydende fossilgas. Det vil blive en af de største gasterminaler i Europa og modtage fossilgas først og fremmest fra USA. Og i Kroatien, der skal forsyne Estland, Letland, Moldova, Rumænien, Bulgarien, Østrig, Grækenland, Tyrkiet og Ukraine.
PCI (projekter af fælles samfundsinteresse). PCI er en liste over energiinfrastrukturprojekter, som Europa-Kommissionen ønsker at prioritere, og som derfor får hurtigere tilladelser og lettere finansiering. 75 % af alle infrastrukturprojekterne på PCI-listen ejes af medlemmer og observatører i rådet ENTSO-G (EU-kommissionens Gas Coordination Group og European Network of Transmission System Operators for Gas. Og som igen er det samme råd, der har til opgave at forudsige efterspørgslen efter gas på det europæiske marked).