skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Boganmeldelse: ”Kamp og status”, Pædagogprofessionens historie og aktualitet

K. Larsen

Pædagogprofessionens historie og aktualitet

Bind 1: ”Kamp og status”

”De lange linjer i børnehaveinstitutionens og pædagogprofessionens historie 1820-2015

Bogen ”KAMP OG STATUS” er en sammenhængende videnskabelig fremstilling af småbørnenes vilkår og status i det klassedelte Danmark helt tilbage fra de feudale bondesamfund, over den tidlige industrialisering og frem til i dag.

Bogen giver et historisk indblik i, hvordan den danske stat har forholdt sig til konsekvenserne af opbrud i samfundet på baggrund af eksisterende økonomiske strukturer, og opløsning af samme, med udgangspunkt i institutionernes og pædagogikkens historie.

Fra enevældestatens indsamling af forældreløse og omstrejfende børn, der mod kost, logi og tvangsopdragelse arbejder i statens klædeproduktion, til landboreformerne, der imødekommer den spirende industrielle udvikling, men som også fører til opbrud i familieformerne. Fra livsfællesskabet på gårde og værksteder, hvor produktion og socialisation ikke var adskilt, og hvor pasning af børn var en integreret del af arbejdet, til opkomsten af kapitalismens strukturelle adskillelse mellem arbejde og hjem, hvor familierne nu stod med et akut opbevaringsproblem, da småbørnene hverken kunne være med på arbejde, hjemme eller bidrage til familiens overlevelse gennem arbejde, hvilket de gjorde fra tidlig alder i bonde- og håndværkersamfundet under feudalismen.

Med kapitalismen udbredes også det borgerlige familieideal, med den hjemmegående husmor, der på mange måder bliver normgivende ideal for de næste 200 års kamp om børnene og institutionerne.

Vi får indblik i at de tidlige private filantropiske børneasyler, som ud over formålet med at passe de arbejdende klassers børn også havde til formål at kompensere for følgerne af de nye strukturelle udfordringer, som arbejderfamilierne, hvor begge forældrene var udearbejdende, havde. Det private filantropiske initiativ sker også på baggrund af, at borgerskabet har en stigende bekymring for, at arbejderfamiliernes opløsning vil resultere i øget kriminalitet og oprør.

Bogen kommer omkring de tidlige tilløb til børnehavernes rolle som skoleforberedende tilbud. Men i modsætning til, hvad er tilfældet for Mellem- og Sydeuropa, får dette syn på småbørn først politisk fodfæste i Danmark i nutiden.

Bogen beskriver detaljeret de forskellige pædagogiske retninger og udviklingen af det den danske pædagogiske tradition, hvor småbarnsalderen får egenværdi uafhængigt af skolepolitikken.

Bogen bruger meget plads på at behandle, hvordan vi i løbet af de seneste 30 år har set en stadig større statslig intervention i forhold til de pædagogiske tilbud, der blandt andet skal ses i lyset af EU’s og OECD’s stadig øgede indblanding i Danmarks nationale anliggender, hvor institutioner og pædagoger i stadig højere grad får ansvaret for at løse de sociale problemer, som det fattigdomsavlende kapitalistiske system skaber.

Bogen ”Kamp og Status” er et læsværdigt bekendtskab skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog. Den kan lånes på folkebiblioteker.

Forfattere: Hanne Marlene Dahl, Anette Eklund Hansen, Christian Sandbjerg Hansen, Jens Erik Kristensen

Udgivet af U press

Af K. Larsen, oktober 2018

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top