Hvad kan vi gøre i dag ? Den nødvendige opgave er fortsat at opbygge en enhedsfront på et klassegrundgrundlag mod fascisme, imperialistisk krig og krigsforberedelser og forsvar af arbejderklassens levevilkår og rettigheder ud fra dagens betingelser.
Mange udviklingstræk er grundlæggende de samme som dengang op til 2. verdenskrig. Selvom de konkret udspiller sig anderledes – arbejderklassen har ikke længere et socialistisk bagland, styrkeforholdet mellem de imperialistiske magter og alliancer er ændret, tidligere kolonier har opnået formel selvstændighed – så står vi igen med en tikkende international økonomisk stagnation og recession, millioner af arbejdsløse, fattige, undertrykte, sultende, flygtninge og krigsofre – og ufattelige rigdomme samlet hos en stadig snævrere monopolkreds, hvis ledere og politikere ikke bare er sammenflettede, men hvor de største oligarker som Elon Musk sættes i spidsen for statsapparatet, ligesom Hitler i sin tid satte direktøren for Krupp-koncernen ind til at lede den tyske krigsøkonomi til fordel for tysk kapital.
APK’s platform ”Styrk kampen mod imperialistisk krig – og kommunisternes opgaver” fra 2024 er et konkret bud på, hvordan vi som parti må arbejde med opbygningen af en helt nødvendig anti-imperialistisk enhedsfront under dagens betingelser med voldsom udvikling af dansk (og EU, NATO og de imperialistiske stormagters) krigsøkonomi, militarisering, fascisering af statsapparatet og indskrænkning af rettigheder. Her hedder det bl.a.:
(5) Kampen mod imperialistisk krig må forbindes med kampen mod al imperialisme, med den øvrige klassekamp på arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsessteder for højere løn og for levevilkårene – i partiets konkrete arbejde, propaganda og agitation. Og ikke mindst må disse kampe forbindes med det revolutionære perspektiv og marxismen-leninismens videnskabelige teori på en skabende måde, der kan gennembryde krigens og krisens følgesvend: reaktionens anti-kommunisme.
(6) Vi skal arbejde for at skabe tætte forbindelser mellem den sociale kamp, kampen for det offentlige sundheds-og uddannelsessystem, kampen mod nedskæringer og privatisering med kampen mod krig og krigsoprustning. Milliarderne, der bruges til oprustning, forsvarsforlig, NATO- og EU-budgetter, skal i stedet bruges til befolkningens velfærd og behov. Også fagbevægelsen må gå direkte ind i kampen mod imperialistisk krig. Dens fredspligt er ikke med arbejdsgiverne, men med arbejderklassen, der er international. Der må rejses en kamp mod fagtoppens accept af, at krigenes omkostninger og inflationen skal tørres af på arbejderklassen, og at Store Bededag blev afskaffet, for at vi skal arbejde en dag ekstra for krigsudgifterne.
(7) Et af arbejderklassens stærke redskaber, når det gælder kampen mod imperialisme og dens krige, er dens internationale klassesolidaritet. I konkret handling, i vores propaganda, i vores forskellige medier skal vi fortsat arbejde med at styrke den internationale solidaritet, og styrke opbygningen af den internationale solidaritet og enhed i den danske arbejderklasse og ungdom.
I 2023 fastslog Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML, i sit dokument ”Kæmp for revolutionen – bekæmp imperialismen” bl.a.:
”I alle lande er det en grundlæggende opgave for kommunisterne at opbygge den antiimperialistiske front, som er et uundværligt instrument i arbejderklassens og folkenes frigørelseskamp. Overalt konfronteres kampen for revolution og socialisme med det imperialistiske kapitalistiske system. Det er ikke muligt at erobre arbejderklassens frigørelse og dermed menneskehedens frigørelse uden at bekæmpe og besejre imperialismen og afhængighedens lænker. Den sociale revolution og den nationale frigørelse udgør i de afhængige lande en enkelt stor opgave; ødelæggelsen af de imperialistiske monopoler er en obligatorisk opgave for revolutionen og socialismen.
Den antiimperialistiske front vil muliggøre kampen mod kapitalismen i hvert land, den vil føre til erobring af revolutionen og socialismen, hvis den ledes af arbejderklassen og dens parti. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan arbejderklassens, de andre arbejdendes klassers og folkenes kamp måske sejre, men det endelige mål for disse kampe vil ikke være afskaffelsen af lønslaveriet, det vil ikke være revolutionen og socialismen. Det kan være, som det er sket, afskaffelsen af et imperialistisk lands herredømme og overførslen af afhængighed til et andet imperialistisk land.
De marxistisk-leninistiske partier og organisationer foreslår i vores lande, under hensyntagen til de specifikke forhold, at arbejde for dannelsen af organisatoriske organer, der inkluderer arbejderklassen, de andre undertrykte og udbyttede klasser – der hovedsageligt består af proletariserede lag i byerne og på landet, de fattige bønder, de undertrykte nationaliteter, kvinder og unge. Organiseringer, hvor det imperialistiske kapitalistiske systems natur debatteres, politikker og aktiviteter koordineres for at fremme den demokratiske og sociale befrielseskamp og for at konfrontere imperialismen. Disse initiativer koordineres fra CIPOML og fremmes multilateralt.
Hvert parti og hver organisation har vigtige erfaringer med at skabe antiimperialistisk enhed i deres lande, og disse erfaringer bør studeres for at gøre fremskridt på internationalt plan.”
April 2025