Beretning fra den 3. kvindekonference for Latinamerika og Caribien
Kvinderne i Campinas, Brasilien har bedt om hjælp gennem mange år, og deres råb giver genlyd i statistikkerne over kvindemord, vold i hjemmet, gadevold, manglen på pladser i dagpleje til børn, fødselslægevold, kønsfordomme, diskrimination og vold mod transkvinder. Derfor har kvinder i byen nu taget sagen i egne hænder og besat et tomt hus for at bruge det til et kvindekrisecenter.
Beslutningen om at besætte huset i marts måned blev taget på baggrund af flere kampe og i erkendelsen af, at kvinders liv ikke er en prioritet for regeringen. I næsten tre år har kvindebevægelsen Olga Benário været aktiv i byen omkring kvinders krav og arbejdet for at politikere og myndigheder ville føre en politik for at forbedre kvinders forhold. I 2022 gennemførte Maria Lúcia Petit hjælpenetværket – oprettet af kvindebevægelsen Olga Benario – 11 kontrolbesøg på forskellige steder, der yder omsorg og støtte til kvinder for at kontrollere, hvad der blev gjort, hvad medarbejdernes arbejdsvilkår var, hvordan faciliteterne og strukturen var, sikkerhed og modtagelse.
På de fleste af disse steder var der helt rutinemæssigt mangel på ansatte og utilstrækkelige betingelser for at udføre arbejdet. Ifølge indsamlede oplysninger manglede den eneste døgnpolitistation med kvindelige ansatte mere end 20 ansatte, blandt de 25 der var ansat var kun to nattevagter. I 2021 var man stoppet med at efterforske voldtægter på grund af mangel på offentlige agenter.
Forværringen af volden mod kvinder i Campinas er også en afspejling af de fire år med Bolsonaros fascistiske regering, der skar næsten 100% af midlerne i det offentlige budget, bestemt til at nedbringe volden mod kvinder. Myndighederne i Campina følger Bolsonaros fascistiske projekt, som udgør en daglig trussel, der viser sig i stigende vold i hjemmet og kvindemord.
I marts 2023 skrev Olga-bevægelsen og Maria Lúcia Petit netværket kollektivt i samarbejde med andre politiske grupper i byen et brev med krav til bystyret, men indtil videre er der ikke gjort noget.
For at redde kvinder mener Olga Benario-bevægelsen, at det nu haster med at få skabt et udbygget netværk der kan imødegå og konfronterende vold, og som kan handle på en synlig og smidig måde for at forhindre eskalering af vold, der resulterer i kvindemord.
Om skridtet til husbesættelse skriver de:
Kvinder i Campinas kan ikke fortsætte med at være ofre for vold i hjemmet og seksuel vold, chikane og diskrimination og miste livet, fordi de er kvinder.
Vi sørger for at give kvinder muligheder og fordømmer volden! Vi besætter for at redde kvinders liv og fremmer menneskelig åben omsorg, juridisk og psykologisk bistand. Vi besætter for at vise en model for et offentlig kvindekrisecenter, der er åbent for de kvinder, der behov, der er forpligtet til at vejlede og organisere vores kvinder til at bryde den undertrykkelsescyklus, som det kapitalistiske samfund skaber, hvor liv er mindre værd end fast ejendom, der bruges til ejendomsspekulation og til let og uretfærdig berigelse på bekostning af arbejderklassens kvinders liv.
Husbesættelsen blev til for at stå ved Campinas kvinders side i kampen mod undertrykkelse og vold. Blandt sine aktiviteter vil besættelsen ud over at byde velkommen og vejlede, gennemføre et permanent program med kurser, samtalecirkler, workshops for læring, der genererer indkomst, fritid og muligheder for kvinder, der er ofre for undertrykkelse og kan være tjent med den ringe offentlige indsats for at kunne komme tilbage på deres fødder og har garanteret retten til at leve.
Vi har brug for al solidaritet og enhed.
Det er for kvinders liv!