Enhedsfrontsappel fra DKP 1933
I i løbet af 1930erne Danmark forsøgte Danmarks Kommunistiske Parti, DKP at opbygge en enhedsfront mod den voksende krigsfare, fascisme og angrebene fra arbejdsgivere og kapital. En væsentlig del af den senere historieforfalskning, som også forskere i dag bliver betalt for at sprede, er myten om at kommunisterne fandt det vigtigere at bekæmpe Socialdemokratiet fremfor den voksende fascisme og Hitler-Tysklands nazisme. Vi bringer her et uddrag af den enhedsfrontsappel som DKP sendte den 20. marts 1933 til Socialdemokratiets hovedbestyrelse og alle socialdemokratiske arbejdere i Danmark, hvori de opfordrer til forhandlinger om organisering af ”den fælles Kamp af alle Danmarks Arbejdere mod Fascisme, Krigsfare og Kapitaloffensiv” omkring ganske bestemte kampopgaver, nemlig:
”1. Fælles Solidaritetsarbejde til Støtte for den tyske Arbejderklasse. Kamp for fuld Asylret for alle Flygtninge og Ofre for fascistisk Terror. Kamp for Arbejdernes fulde Møde- og Demonstrationsfrihed i Danmark.
- Organisering af antifascistiske Komiteer og Udvalg overalt med den Opgave at organisere Oplysnings- og Agitationskampagner mod Fascismen, at bekæmpe og hindre den fascistiske Agitation og kæmpe for Opløsning af Borgerskabets fascistiske Korps og Organisationer, samt arbejde for Arbejderklassens Beskyttelseskorps mod Fascismen.
- Alle Arbejderklassens Organisationer sættes ind til Kamp mod Arbejdskøbernes Angreb, til Kamp mod enhver Form for Lønreduktion og mod ethvert forsøg paa at forværre Arbejdsbetingelserne. Kamp for Arbejdernes uindskrænkede Organisations- og Strejkeret. Kamp for Gennemførelsen af Syvtimersdagen overalt uden Afkortning i Lønnen. Kamp for Gennemførelse af Arbejdsløshedsforsikring, udelukkende paa Statens og Arbejdskøbernes Bekostning, og med Sikring af Satser, der betrygger de Arbejdsløses og Kortidsarbejderenes Eksistens. Kamp for Befrielse af den arbejdende Landbefolkning, af Husmænd og Smaabrugere for Betaling af Renter og Afdrag til Kapitalisterne. Kamp mod alle Levnedsmiddelfordyrelser og mod indirekte Beskatninger gennem Told og Forbrugsafgifter, for stærkt stigende Beskatning af de store Indtægter og Formuer.”
Samtidig med opfordringen til forhandlinger med Socialdemokratiet appelleres der til alle arbejdere om straks at sætte disse spørgsmål på dagsorden i alle arbejderforsamlinger og arbejdspladser, påbegynde konkret solidaritetsarbejde med de tyske arbejdere og tage fat på opbygningen af enhedsfronten som værn mod kapitalens og fascismens angreb.
Seks dage efter, d. 26. marts 1933, kommer svaret fra Socialdemokratiets ledelse over overskriften ”Mod Splittelse, Fascisme og Diktatur! For Enighed, Demokrati, Socialisme! Et Svar paa Kommunisternes nye Splittelsesforsøg”.
Det er et stort Nej uden konkrete argumenter, der stort set bare sviner kommunisterne til og opfordrer alle arbejdere til ”ikke at lade sig misbruge, men tværtimod afvise dette nye daarligt maskerede Splittelsesforsøg” og forsætter: ”Splittelsen er Reaktionens Haandlangere og Nederlagets Forløbere.”
Den demagogi, de pakker deres svar ind i, adskiller sig ikke synderligt fra dagens politiske diskussioner. I afslutningen af deres svar, som gengives her, kan man ligefrem høre, trods det gammeldags sprog, arvtagerne Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Pelle Dragsted (Ø) som ekkoer af historiens skamfulde forræderi i kampen mod fascisme og krig,:
”De danske Arbejdere vil af Ulykkerne i andre Lande lære at bygge deres Fremtid paa Enighed og Sammenhold. Erkendende at Demokratiet er en ubrydelig Forudsætning for Socialismen, vil de værne dansk Arbejderbevægelses stolte Frihedstraditioner. De vil samle al deres Kraft om at gøre Socialdemokratiet endnu stærkere, saaledes at det ogsaa gennem Regeringsmagten fortsat kan være et Bolværk mod al Reaktion. De vil befæste og udbygge det politiske og sociale Demokrati. De vil paa Ærlighedens og Kammeratskabets Grund styrke Samarbejdet og Samfølelsen med andre Landes Arbejdere. De vil derigennem være med til at forberede Oprejsningens Dag for Arbejderklassen i Diktaturets Lande.” ( Kilde: pjecen ”Enhedsfront mod fascismen”, DKP, Arbejderforlaget 1933)
Også i dag råber de op om, at vi må værne om demokratiet gennem at bøje os for kapitalens krav og angreb, beskytte demokratiet gennem krigsøkonomi med historiske krigsbudgetter og sociale nedskæringer, værne om demokratiet ved reelt at lade fascister som Trump, Putin, Erdogan og Netanyahu få frit spil til terror, folkemord, jagt på flygtninge og migranter og voldsom undertrykkelse af arbejderklassen for ikke at provokere dem og håbe på, at de stopper.
Den anti-imperialistiske enhedsfront i dag
Hvad kan vi gøre i dag ? Den nødvendige opgave er fortsat at opbygge en enhedsfront på et klassegrundgrundlag mod fascisme, imperialistisk krig og krigsforberedelser og forsvar af arbejderklassens levevilkår og rettigheder ud fra dagens betingelser.
Mange udviklingstræk er grundlæggende de samme som dengang op til 2. verdenskrig. Selvom de konkret udspiller sig anderledes – arbejderklassen har ikke længere et socialistisk bagland, styrkeforholdet mellem de imperialistiske magter og alliancer er ændret, tidligere kolonier har opnået formel selvstændighed – så står vi igen med en tikkende international økonomisk stagnation og recession, millioner af arbejdsløse, fattige, undertrykte, sultende, flygtninge og krigsofre – og ufattelige rigdomme samlet hos en stadig snævrere monopolkreds, hvis ledere og politikere ikke bare er sammenflettede, men hvor de største oligarker som Elon Musk sættes i spidsen for statsapparatet, ligesom Hitler i sin tid satte direktøren for Krupp-koncernen ind til at lede den tyske krigsøkonomi til fordel for tysk kapital.
I 2023 fastslog Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML, i sit dokument ”Kæmp for revolutionen – bekæmp imperialismen” bl.a.:
”I alle lande er det en grundlæggende opgave for kommunisterne at opbygge den antiimperialistiske front, som er et uundværligt instrument i arbejderklassens og folkenes frigørelseskamp. Overalt konfronteres kampen for revolution og socialisme med det imperialistiske kapitalistiske system. Det er ikke muligt at erobre arbejderklassens frigørelse og dermed menneskehedens frigørelse uden at bekæmpe og besejre imperialismen og afhængighedens lænker. Den sociale revolution og den nationale frigørelse udgør i de afhængige lande en enkelt stor opgave; ødelæggelsen af de imperialistiske monopoler er en obligatorisk opgave for revolutionen og socialismen.
Den antiimperialistiske front vil muliggøre kampen mod kapitalismen i hvert land, den vil føre til erobring af revolutionen og socialismen, hvis den ledes af arbejderklassen og dens parti. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan arbejderklassens, de andre arbejdendes klassers og folkenes kamp måske sejre, men det endelige mål for disse kampe vil ikke være afskaffelsen af lønslaveriet, det vil ikke være revolutionen og socialismen. Det kan være, som det er sket, afskaffelsen af et imperialistisk lands herredømme og overførslen af afhængighed til et andet imperialistisk land.
De marxistisk-leninistiske partier og organisationer foreslår i vores lande, under hensyntagen til de specifikke forhold, at arbejde for dannelsen af organisatoriske organer, der inkluderer arbejderklassen, de andre undertrykte og udbyttede klasser – der hovedsageligt består af proletariserede lag i byerne og på landet, de fattige bønder, de undertrykte nationaliteter, kvinder og unge. Organiseringer, hvor det imperialistiske kapitalistiske systems natur debatteres, politikker og aktiviteter koordineres for at fremme den demokratiske og sociale befrielseskamp og for at konfrontere imperialismen. Disse initiativer koordineres fra CIPOML og fremmes multilateralt.
Hvert parti og hver organisation har vigtige erfaringer med at skabe antiimperialistisk enhed i deres lande, og disse erfaringer bør studeres for at gøre fremskridt på internationalt plan.”
APK’s platform ”Styrk kampen mod imperialistisk krig – og kommunisternes opgaver” fra 2024 er et konkret bud på, hvordan vi som parti må arbejde med opbygningen af en helt nødvendig anti-imperialistisk enhedsfront under dagens betingelser med voldsom udvikling af dansk (og EU, NATO og de imperialistiske stormagters) krigsøkonomi, militarisering, fascisering af statsapparatet og indskrænkning af rettigheder. Her hedder det bl.a.:
(5) Kampen mod imperialistisk krig må forbindes med kampen mod al imperialisme, med den øvrige klassekamp på arbejdspladser, fagforeninger og uddannelsessteder for højere løn og for levevilkårene – i partiets konkrete arbejde, propaganda og agitation. Og ikke mindst må disse kampe forbindes med det revolutionære perspektiv og marxismen-leninismens videnskabelige teori på en skabende måde, der kan gennembryde krigens og krisens følgesvend: reaktionens anti-kommunisme.
(6) Vi skal arbejde for at skabe tætte forbindelser mellem den sociale kamp, kampen for det offentlige sundheds-og uddannelsessystem, kampen mod nedskæringer og privatisering med kampen mod krig og krigsoprustning. Milliarderne, der bruges til oprustning, forsvarsforlig, NATO- og EU-budgetter, skal i stedet bruges til befolkningens velfærd og behov. Også fagbevægelsen må gå direkte ind i kampen mod imperialistisk krig. Dens fredspligt er ikke med arbejdsgiverne, men med arbejderklassen, der er international. Der må rejses en kamp mod fagtoppens accept af, at krigenes omkostninger og inflationen skal tørres af på arbejderklassen, og at Store Bededag blev afskaffet, for at vi skal arbejde en dag ekstra for krigsudgifterne.
(7) Et af arbejderklassens stærke redskaber, når det gælder kampen mod imperialisme og dens krige, er dens internationale klassesolidaritet. I konkret handling, i vores propaganda, i vores forskellige medier skal vi fortsat arbejde med at styrke den internationale solidaritet, og styrke opbygningen af den internationale solidaritet og enhed i den danske arbejderklasse og ungdom.
I 2023 fastslog Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML, i sit dokument ”Kæmp for revolutionen – bekæmp imperialismen” bl.a.:
”I alle lande er det en grundlæggende opgave for kommunisterne at opbygge den antiimperialistiske front, som er et uundværligt instrument i arbejderklassens og folkenes frigørelseskamp. Overalt konfronteres kampen for revolution og socialisme med det imperialistiske kapitalistiske system. Det er ikke muligt at erobre arbejderklassens frigørelse og dermed menneskehedens frigørelse uden at bekæmpe og besejre imperialismen og afhængighedens lænker. Den sociale revolution og den nationale frigørelse udgør i de afhængige lande en enkelt stor opgave; ødelæggelsen af de imperialistiske monopoler er en obligatorisk opgave for revolutionen og socialismen.
Den antiimperialistiske front vil muliggøre kampen mod kapitalismen i hvert land, den vil føre til erobring af revolutionen og socialismen, hvis den ledes af arbejderklassen og dens parti. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan arbejderklassens, de andre arbejdendes klassers og folkenes kamp måske sejre, men det endelige mål for disse kampe vil ikke være afskaffelsen af lønslaveriet, det vil ikke være revolutionen og socialismen. Det kan være, som det er sket, afskaffelsen af et imperialistisk lands herredømme og overførslen af afhængighed til et andet imperialistisk land.
De marxistisk-leninistiske partier og organisationer foreslår i vores lande, under hensyntagen til de specifikke forhold, at arbejde for dannelsen af organisatoriske organer, der inkluderer arbejderklassen, de andre undertrykte og udbyttede klasser – der hovedsageligt består af proletariserede lag i byerne og på landet, de fattige bønder, de undertrykte nationaliteter, kvinder og unge. Organiseringer, hvor det imperialistiske kapitalistiske systems natur debatteres, politikker og aktiviteter koordineres for at fremme den demokratiske og sociale befrielseskamp og for at konfrontere imperialismen. Disse initiativer koordineres fra CIPOML og fremmes multilateralt.
Hvert parti og hver organisation har vigtige erfaringer med at skabe antiimperialistisk enhed i deres lande, og disse erfaringer bør studeres for at gøre fremskridt på internationalt plan.”