Der sidder en mor i lejren Kærshovedgård. De siger, det er et udrejsecenter, men det minder mest om et fængsel. Hvad det i virkeligheden er, er en koncentrationslejr. En koncentrationslejr, hvor Danmark har interneret dem, vi med et arsenal af racistisk lovgivning har bestemt ikke må være i Danmark. Moren i lejren har to børn i Danmark. De er født i Danmark. De bor i Danmark med hendes mand, som har opholdstilladelse og godt må bo her. Kvinden ammer sit mindste barn. Men hver dag skal hun tage hen i lejren og sove. Det står i loven. Hun må ikke få nogen penge, hun må ikke arbejde, hun må ikke lave mad selv, det står i loven. Fængselsvæsenet går på jagt på de meget kummerlige værelser – på jagt efter hemmelige kogeplader. Det står i loven. Lejren ligger langt væk fra alting. Man må godt gå ud af lejren i dagtimerne, men ingen bus stopper ved lejren, det er forbudt. Det står i loven. Men hver dag henter hendes mand hende hjem til sig, for at hun kan amme sit barn. Men hver aften kl. 23 skal hun være hjemme i lejren igen, ellers kommer hun i fængsel. Det står i loven. Hver dag skal hun sige farvel til sine børn. Hendes baby blev syg og kom på hospitalet, og hvis hun ikke meldte sig, blev hun idømt bøder for at bryde loven. Sagsbehandlerne skal nemlig anspore hende til at forlade Danmark og ikke være sammen med sine børn. Det står i loven. På en anden lejr sidder udviste børn. De må heller ikke lave mad, de må ikke gå i skole, og de må ikke have et liv i Danmark. Det er livet i Danmark for en gruppe racegjorte efter det såkaldte paradigmeskifte i Danmark. Et paradigmeskifte, der er sidste skud på stammen i over 20 år lang menneskefjendsk asyl- og flygtningepolitik fra danske politikere og den herskende klasse.
Inden vi taler om, hvordan det ser ud i Danmark i dag, og hvad vi må gøre, så lad os starte med at se på, hvad der skaber flygtningestrømme og massemigration, og lad os se på EU’s og dansk imperialismes rolle, når de opdeler mennesker i ”flygtninge” og ”økonomiske migranter” i deres evindelige jagt på den billigste arbejdskraft i verden og deres evindelige krigshærgen, der sætter millioner på flugt.
FN anslår, at der på verdensplan er omkring 50 millioner mennesker på flugt fra krige, forfølgelse og etniske udrensninger i verden. 95 % af alle verdens flygtninge lever i den fattigste del af verden. Folk flygter fra sult, ekstrem fattigdom, massearbejdsløshed. De flygter fra imperialisterne udplyndringskrige. Den danske stat yder sit store bidrag til nye krigszoner og til at skabe nye flygtningestrømme med sin permanente deltagelse i USA-imperialismens, EU’s og NATOs terrorkrige. Krigene, ødelæggelserne og udplyndringerne af landes ressourcer driver millioner på flugt fra deres hjem.
De flygter fra landgrabbing, fra afskovning og miljøødelæggelser, fra tørke og fra oversvømmelser. Der er en lang række af forhold, der gør, at mennesker bliver så desperate, at de flygter fra deres hjem og hjemland, men forholdene har alle sammen en og samme årsag: det imperialistiske system.
Fort Europa er kriminelt
EU’s ydre grænser er spækket med pigtråd, mure, miner og overvågning. Middelhavet er forvandlet til verdens farligste grænseovergang, til en massegrav for asylansøgere og krigsflygtninge. EU bruger milliarder af euro på at militarisere Fort Europa, grænsekontrollen Frontex og det særlige middelhavsprogram Triton, mod hvad de kalder ’illegale immigranter’, med krigsskibe, fly og militær.
Alene i Fort Europas grænse mod Afrika, Middelhavet, er over 20.000 flygtninge anslået druknet siden 2015. EU lader med forsæt flygtninge drukne eller tvinger dem tilbage til det Libyen, som de hellere vil risikere druknedøden end at blive i. Det Libyen, der siden en lang række imperialistiske lande, blandt andre Danmark, sønderbombede det, er blevet et knudepunkt for flygtninge, migranter og for moderne slavehandel.
Men EU er ikke en frelsende havn, selv hvis det lykkes at komme ind, med eller uden papirer. De kaldes illegale. Men intet menneske er illegalt. Alle har ret til en tilværelse. 12 millioner papirløse immigranter og flygtninge bor og arbejder i EU. De misbruges som bunden af arbejdsarbejdsmarkedet og er totalt retsløse.
EU’s hjemsendelsesdirektiv kriminaliserer de papirløse, der kan anholdes, fængsles og deporteres.
Imperialismen profiterer på massemigration
Men man skal ikke tro, at massemigration som sådan er et problem for imperialismen. Imperialismen har brug for vandrende arbejdskraft hen til de steder, hvor den ”mangler”, så produktionen af merværdi konstant kan øges. Samtidig med at en håndfuld imperialistiske lande smadrer og udplyndrer især i Afrika og Mellemøsten, hyres den vandrende – eller rettere fordrevne – arbejdskraft i imperialistiske metropoler som en lavtløns-arbejdskraft, der bliver tvunget ind i krævende og farligt arbejde. Arbejde, der ofte afvises af den indfødte arbejdskraft. Den indfødte og den tilrejsende del af arbejderklassen bliver spillet ud mod hinanden i en nedadgående spiral, hvor de bliver sat op til at konkurrere mod hinanden omkring løn- og arbejdsforhold. Selvom den enkelte migrantarbejder måske umiddelbart mærker det som en forbedring med højere løn end i sit hjemland. Det skaber løntrykkeri og modsætninger internt i arbejderklassen. Modsætninger, som EU-medlemslandene og Danmark puster til med inddæmning, diskriminering og udvisning af migranter.
Fremmedfjendsk dagsorden
I dag er racisme en ”vare” af høj parlamentarisk stemmeværdi i lande fulde af utilfredshed over de hårde vilkår på arbejdsmarkedet og i folks hverdag. Det er det, vi har set de sidste 20 år. I dansk politik hersket en klam og populistisk fremmedfjendsk dagsorden. Højrefløjen, de populistiske, fremmedfjendske, fascistiske og nazistiske strømninger er blevet organiserede – og parlamentiserede i højere grad de seneste år. Vi ser Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne foruden folkepartisterne og de lige så fremmedfjendske socialdemokrater i Folketinget, og vi ser en Rasmus Paludan opildne med politibeskyttelse udenfor.
Den fremmedfjendske dagsorden har medført nok lovimplementeret statsracisme til sandsynligvis at vinde Danmark en førsteplads på verdensplan. Med koncentrationslejrene Ellebæk, Sjælsmark og Kærshovedgård oprettet til de mennesker, som det statsracistiske system har besluttet, ud fra helt lovlige og klokkeklare diskriminerende kriterier, ikke må opholde sig i Danmark. Og vi nævner i flæng:
- Flygtninges opholdsstatus er midlertidig og skal tages op med jævne mellemrum, så mennesker aldrig får et roligt øjeblik i Danmark.
- Den såkaldte hjemsendelsesydelse gives til alle, der ikke opfylder en lang række indviklede regler om tilknytning. Den er på lige godt 6000 kr. om måneden.
- Den såkaldte smykkelov, der gør det lovligt for voldsmonopolet at frarøve tilrejsende deres værdier.
- Svært eller umuligt som flygtning eller migrant at blive sammen med sin familie, selv for børn, der er flygtet til Danmark.
- Færre kvoteflygtninge.
- Udvisninger af mennesker fra Danmark, fx papirløse (såkaldte illegale – intet menneske er illegalt), med helt utrolig politibrutalitet, og mange gange med døden til følge.
- Landsforvisning fra Danmark for racegjorte mennesker uanset status ved domsfældelse.
- Såkaldt tilknytningskrav og 24-års-regel osv. Osv.
Ghettopakken vendt mod arbejderklassen
Et af de helt store racistiske tiltag, vi har set – og som i øvrigt også er et frontalt angreb på arbejderklassen som helhed – er den såkaldte ”ghettopakke”. Den vækker mindelser både i navn og indhold om nazitidens jødeghettoer. Ghettopakken indbefatter, at bestemte boligområder, hvis de opfylder en række racistiske og arbejderfjendske kriterier om etnicitet, indkomst og uddannelse, kan stemples som ”ghetto”. Ghettostemplet medfører, at boliger kan rives ned, og fattige og arbejdsløse mennesker kan blive smidt ud af deres bolig. Vi skal ikke glemme, at lavindkomst og høj andel af arbejdsløshed er noget, det kapitalistiske system påfører arbejderklassen – ikke mindst de marginaliserede og racegjorte dele af den. Derefter diskriminerer selvsamme system altså på baggrund af det, de selv har gjort mod arbejderklassen.
Den danske statsracisme har dybe koloniale rødder. Da Danmark var koloniherrer over det såkaldte Dansk Vestindien, var vi et regime, der fuldt lovligt ifølge dansk lov gennemtvang slavehandel og slaveri, og de danske slaveejere var bestialske og middelalderlige i deres vold mod de sorte slaver på Skt. Croix og Skt. Thomas. Strafsystemet indebar tortur og mord mod oprørske slaver. At en af de største arbejderopstande nogensinde i dansk historie blev ledet af sorte kvinder på Skt. Croix, er ikke noget, vi hører ret meget om i skolerne. Ej heller hvor meget profit de danske sukkerproducenter tilranede på slavearbejdet i de danske sukkerplantager.
Statsracismen i dag og den strukturelle racisme, der er bygget ind i loven og det kapitalistiske system, medfører også en stor grad af hverdagsracisme, hvor racegjorte oplever racisme og vold både fra statsmagten, fx politiet i visitationszonerne, fra erklærede nazister og højreekstremister og fra hvide danskere i almindelighed og selv antiracister – det sidste naturligvis utilsigtet. Det drejer sig både om hverdagsdiskrimination og andetgørelse; det drejer sig om ulighed i sundhed; diskrimination i forhold til ansættelse og arbejde. Og det drejer sig om uligeløn og meget mere. Det drejer sig også i høj grad om vold mod racegjorte.
Analyser af strukturel racisme ender nogle gange ud i, at det er strukturer uden navn eller ansvar, der er roden til undertrykkelsen. Men vi må hele tiden holde fast i, at i et kapitalistisk samfund som det danske tjener statsracisme den herskende klasse – og den har altså både navn, adresse og i den grad ansvar.
Racismen er fuldstændig indgroet i det kapitalistiske system. Netop af den grund kan vi ikke se bort fra racistisk undertrykkelse, når vi taler klasseanalyse i Danmark. Det giver ikke mening at tale om den danske arbejderklasse uden at tale om arbejdere med udenlandsk baggrund og den specifikke racistiske undertrykkelse, de oplever. Ligesom det heller ikke giver mening at tale om arbejderklassen uden at tale om arbejderkvinderne og den specifikke kvindeundertrykkelse, de oplever. Men ligesom kvindekampen ikke skal rettes mod mændene og begrænses til ligestilling, men derimod mod den herskende klasse og for kvindefrigørelse, skal den antiracistiske kamp selvklart rette sig mod den herskende klasse og være for befrielse. Ligesom vi i den revolutionære kvindekamp sætter arbejderkvinder og deres krav i centrum, må den antiracistiske kamp sætte arbejderklassen og deres krav i centrum.
Protesterne mod racismen og undertrykkelsen af racegjorte har ligeledes være massive de sidste 20 år. Hvad kampen behøver, er en konsekvent revolutionær tilstedeværelse i form af et revolutionært parti eller marxistisk-leninistisk parti. Et ML-parti er afgørende for at forbinde kampene. Kampen mod racismen er åbenlys, og kampen mod fascisme og nazisme. Vi skal rejse kravet om at forbyde nazismen som den forbrydelse, den er. Antifascistisk kamp vil altid være en integreret del af selvforsvaret for arbejderklassen. Men kampen skal også åbenlyst forbindes til kampen mod krigen og klimakampen, der fordriver millioner af mennesker fra deres hjem, til kvindekampen og arbejdskampe for ordentlige løn og arbejdsvilkår. Og helt generelt til kampen mod imperialismen.
Kampen har brug for ML-partiet til at vise den revolutionære vej ud af ikke bare undertrykkelsen, men hele det rådne system og ind i et nyt samfund, hvor det hvide overherredømme og kapitalistklassens overherredømme er knust og erstattet af arbejderklassens herredømme.
Hvad er det næste skridt? For os som parti er opgaven indlysende. Dels skal vi gennem vores medier give bevægelsen spalteplads og forstærke og udbrede dens budskaber. Dels – og vigtigst – må vi stille os selv den svære og afgørende opgave, at bevægelsen og alle de, der netop går på gaden nu for at få luft for den racistiske undertrykkelse, lærer vores parti at kende. Bliver gjort opmærksomme på kpnet.dk og finder ud af, at der findes organiserede revolutionære kommunister i Danmark.
Vi siger:
- Bekæmp imperialismen og dens krige
- Bekæmp EU og Fort Europa
- Bekæmp det system, der gør mennesker til varer og tvinger mennesker til at blive vandrende arbejdskraft
- Bekæmp statsracismen, og rul alle de hæslige love mod flygtninge og migranter tilbage
- Intet menneske er illegalt
- Stop ghettopakken
- Ret til asyl og familiesammenføring
- Bekæmp fascismen
- Forbyd nazismen
- Styrk den internationale solidaritet
- juli 2023
Oplæg holdt på APK’s sommerlejr juli 2023