skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

EU og NATO er alliancer for storkapitalen i USA og Europa

Enver Hoxha

Uddrag fra: Enver Hoxha: Eurokommunisme er anti-kommunisme

Lad os se på deres holdning til NATO og EF (i dag EU), der udgør to af de grundlæggende politiske, økonomiske og militære faktorer som ligger til grund for og virkeliggør det europæiske storborgerskabs herredømme og den amerikanske imperialismes hegemoni i Europa.

Lige siden det blev dannet og op til i dag har NATO ikke ændret hverken sin natur, sine hensigter eller sine mål. Traktaterne er de samme, som blev underskrevet i 1949. Alle kender det formål man skabte Atlantpagten for, og hvorfor man opretholder den. Selv hvis folk ikke kendte den gør Pentagon og staben i Bruxelles dem hver eneste dag opmærksomme på det. NATO var og er en politisk og militær alliance imellem amerikansk og europæisk storkapital, først og fremmest med det formål at bevare det kapitalistiske system og dets institutioner i Europa, at hindre revolutionen i at bryde ud og kvæle den voldeligt, hvis den skrider frem. På den anden side er denne kontrarevolutionære organisation en væbnet vogter for neokolonialismen og de imperialistiske magters indflydelsessfærer og et våben for deres politiske og økonomiske ekspansion. At håbe på at opnå en forvandling af det vesteuropæiske kapitalistiske samfund og opbygge socialismen, mens man har NATO og de amerikanske baser i landet, det er dagdrømmeri. Eurokommunisternes forsøg på kun at understrege NATOs anti-sovjetiske rolle og glemme dets opgave med at undertrykke revolutionen i Vesteuropa har til formål at bedrage arbejderne og hindre dem i at se virkeligheden i øjnene.

Eurokommunisterne ønsker ikke at indse eksistensen af et afgørende nationalt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om det amerikanske herredømme i Vesteuropa og nødvendigheden af at befri sig fra det. Fra den Anden Verdenskrigs afslutning og til i dag har den amerikanske imperialisme bundet denne del af Europa med alskens politiske, økonomiske, militære og andre lænker. Uden at bryde disse lænker kan der ikke blive tale om socialisme, eller om blot det borgerlige demokrati, eurokommunisterne roser i skyhøje vendinger. Den amerikanske kapital er trængt så dybt ind i Europa, er så snævert forbundet med kapitalen der, at man ikke længere kan skelne hvor den ene begynder og den anden ender. De europæiske hære er blevet integreret så fuldstændigt i NATO, der beherskes af amerikanerne, at de i praksis ikke længere eksisterer som nationale kræfter i uafhængighed. Der udvikles en stadigt stærkere integration på de finansielle og valutamæssige områder, i teknologien, kulturen osv.

Det er sandt, at der er forskellige modsætninger imellem de europæiske NATO medlemslande og USA. Det er almindeligt og uundgåeligt imellem storkapitalistiske grupper og grupperinger, men det er en kendsgerning at NATO-landene i alle vigtige verdenspolitiske og økonomiske spørgsmål altid har underkastet sig Washington. Når det kommer til valget imellem klasseinteresser og nationale interesser, ofrer det europæiske storborgerskab, ligesom alle andre landes borgerskab, altid de sidstnævnte interesser. Det er grunden til at kommunisterne altid har kæmpet for at forsvare de nationale interesser, som de ser i tæt forbindelse med revolutionens og socialismens sag.

 

Onlinje udgave i sin helhed: https://apk2000.dk/wp-content/uploads/2021/04/eh-eurokom-samlet.pdf

 

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top