Politiske bogcafeer og bogbutikker, som vi kender dem i dag, har en lang og spændende historien bag sig – helt tilbage fra oplysningstiden og arbejderbevægelsens start, op gennem de revolutionære og progressive bevægelser. De er også en afspejling af klassernes organisering af bøgernes udbredelse og vidensdelingen under udviklingen i klassekampen.
Bedst kendt er måske bogcafeerne, som voksede op gennem 1970’erne sammen med det store ungdomsoprør som et svar på behovet for at udvide kendskabet til progressiv, alternativ og socialistisk litteratur, musik og plakater. De fungerede også som lokaler og mødesteder for politiske partier og bevægelser, hvorfra der også blev solgt bøger.
Hvad er forhistorien bag bogcafeerne?
I sidste halvdel af 1700-årene blev de første foreninger og klubber etableret. De blev fra begyndelsen meget populære og fik deres største udbredelse i første halvdel af 1800-årene. Det var borgerskabets klubber, og selv om de havde en bogsamling, så var de i høj grad et samlingssted, hvor man kunne konversere og more sig. I oplysningstiden (1750-1800) opstod for første gang en diskuterende offentlighed i saloner, klubber, aviser og tidsskrifter, hvor også samfundets indretning kom til debat.
I perioden mellem 1770 og midten af 1830’erne blev der oprettet sognebogssamlinger og købstadsamlinger i både små og store byer. Det primære sigte med disse samlinger var på en gang at gøre bønder og arbejdere til gode kristne, formidle landbrugsfaglig viden og dannelse. De byggede på medlemskab, og man kunne være med gennem et årligt bidrag eller ved at købe bøger til samlingen. Bøgerne gik på omgang og lå hos degnen, præsten eller hos sognets lærer, når de ikke var i brug. Men hvordan fik man nyheder og ny viden, hvis man ikke havde råd til at være med? Her skal man ikke underkende den vidensdeling, der blev givet fra mund til mund, eller hvordan aviser og bøger blev delt solidarisk med familie, venner og naboer.
Tidens politiske strømninger
I 1871 opstod Pariserkommunen i Frankrig. De revolutionære overtog hovedstaden og erklærede den socialistisk. Pariserkommunen bestod kun i to måneder, men den blev til inspiration for revolutionære verden over. I Danmark havde Louis Pio fulgt udviklingen i Frankrig og begyndte under navnet ’En Arbeider’ at udgive Socialistiske Blade, som han sammen med Harald Brix lavede til Ugebladet Socialister. Dette ugeblad blev et af de første talerør for arbejdernes krav om bedre vilkår.
Det er i denne periode, at håndværkere, arbejdere og kvinder stifter klubber og selskaber. De holdt til i små lejligheder i sidegaderne, især i de større byer. Her kunne man læse bøger og aviser. Men frem for alt kunne man diskutere de nye tanker om et andet liv uden udbytning og undertrykkelse, og om socialisme. I modsætning til borgerskabets bogsamlinger, klubber og selskaber har disse eksisteret til langt ind i 1900-tallet. I 1872 blev for eksempel kvindelig læserforening oprettet. Foreningen havde til formål at lette kvinders adgang til aktuel litteratur, dagblade og magasiner. Den eksisterede indtil 1962 og var en af grundpillerne til kvindebevægelsen i Danmark. Forløberen for de offentlige folkebiblioteker, der blev startet i 1920’erne var fagbevægelsens læsestuer, der dog krævede medlemskab.
Oktoberrevolutionen, hvor arbejderklassen tog magten i 1917, gav genlyd overalt, også i den danske arbejderklasse og ungdom. Det kommunistiske parti, der blev stiftet, gjorde i 1920’erne, 30’erne og 40’erne et stort arbejde med at udbrede og gøre revolutionær litteratur og viden tilgængelig blandt hele arbejderklassen med bogklubber, læse- og diskussionskredse og diskussionsaftener. Også selv under illegale forhold under den nazistiske besættelse.
De politiske bogcafeer
I slutningen af 1960’erne opstår der så en helt ny ungdomskultur i hele den vestlige verden. De unge gør oprør mod autoriteterne. På universiteterne vil de studerende have indflydelse på undervisningen. Kvinderne vil have ligeløn og ligeret. Fagbevægelsen bliver kritiseret for at være ”fagforstenet” og en del af det etablerede samfund, altså en autoritet, der skal gøres op med. Mange unge begynder i denne periode at føle sig hjemme på den politiske venstrefløj. Der opstår en række større og mindre venstrefløjspartier af forskellig marxistisk, marxistisk-leninistisk og maoistisk tilhørsforhold. Mange af de unge, der var politisk organiserede, arbejdede også i forskellige nyopståede foreninger og bevægelser som f.eks. miljø-, freds- og kvindebevægelsen. Et utal af politiske bogcafeer og butikker blomstrede op.
Op gennem 1980’erne og 90’erne vendte det politiske klima. Med Berlinmurens fald i 1989 blev det endegyldigt demonstreret, at Khrusjtjovs moderne revisionisme havde ført til den endelig genrejsning af kapitalismen i det tidligere Sovjetunionen og dets opløsning i 1991. Den revisionistiske DKP-bevægelses fald rev en lang række bevægelser og organisationer med sig i sit fald herhjemme. Grundlaget for mange bogcafeer faldt bort, og mange måtte lukke.
I dag er mange af de gamle tilbageblevne bogcafeer presset af bogsalg på internettet. I 2008 måtte Århus Bogcafe lukke efter næsten 40 års virke. Butikken åbnede 1971 og var kendt som den antiautoritære studenterbevægelse højborg. I 1985 lægger de profilen om: fra venstreorienteret til velassorteret. Så spørgsmålet er, om det var internettet, eller det var deres nye status, der førte til lukningen. Det er klart, at internettet har en stor betydning i dag. Bøger kan købes og læses på nettet. I APK lægger vi meget revolutionær litteratur, artikler og bøger gratis ud på nettet. Men der er fortsat brug for politiske bogcafeer, der kan formidle arbejderklassens forhold, kampe og situation, og som steder, hvor man kan mødes fysisk og diskutere med og inspireres af andre. De kan ikke undervurderes.
Vi lever i en tid med imperialismens krige, med faren for en ny storkrig, med Israels folkemord på det palæstinensiske folk og en vanvittig oprustning og militarisering i Europa, også i Danmark. Vi ser en ungdom vokse op, der viser interesse for marxisme-leninisme. Så der er fortsat brug for politiske samlingssteder som mødested for debat og diskussioner. Fuldstændig som det var med de første politiske bogsamlinger og klubber. Så det er godt, at Arbejderpartiet Kommunisterne fortsat har deres bogcafeer og forlag. Oktober bogbutik/cafe holder til i Odense, Århus og København. Det er kommunistiske butikker med fokus på progressiv skønlitteratur og en bred samling af politisk faglitteratur og kommunistiske klassikere. Der er mere end et sted, man kan købe marxistisk-leninistisk litteratur. De er også steder for politiske diskussioner, progressiv kultur, og hvor man kan komme forbi til en snak og mødes med andre.
Vi må hele tiden videreudvikle og forbedre vores bogbutikker, deres udvalg og aktiviteter og bruge dem som det det vigtige redskab, det kan være i at styrke den revolutionære bevidsthed i arbejderklassen med kendskabet til revolutionær teori, viden og historie.
29.3.2025