skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Friedrich Engels – 200 år og aktuel

Af Revolusjon, Norge

To hundrede år efter hans fødsel d. 28. november er det på sin plads at minde om Friedrich Engels, ven og kampfælle med Karl Marx gennem et langt liv. Han var i lige så stor grad som Marx grundlægger af den dialektiske og materialistiske historieopfattelse, den undersøgelsesmetode og verdensanskuelse, som frem til den dag i dag er grundlaget for den videnskabelige socialisme.

Engels beundrede Hegels’ filosofi om, hvordan universet er i en proces af evig forandring og udvikling, men han og Marx gjorde op med Hegels’ idealistiske forestilling om, at det er en åndelig kraft, der styrer udviklingen i naturen og samfundet. Som materialister hævdede Marx og Engels, at ideer og tanker tværtimod udsprang af den eksisterende materie, af virkeligheden.

Længe før Marx og Engels var der mange, som syntes, det var synd for arbejderklassen og for kvinder og børn, der sled sig ihjel i spinderierne og fabrikkerne. En række borgerlige liberale var optaget af at hjælpe den lidende klasse, og nogle af dem præsenterede også socialistiske utopier om at skabe øer af retfærdighed i et hav af kapitalistisk udbytning.

Engels var den første, som slog fast, at arbejderklassen ikke bare var den lidende klasse. Den lidende klasse vil hjælpe sig selv, når den indser, at dens eneste redning ligger i socialismen. Arbejderklassens frigørelse må være dens eget værk, lyder et velkendt citat. Men, pointerede Engels, denne kamp vil først blive en kraft, når socialismen bliver det klare mål for arbejderklassens politiske kamp. Kampen for bedre økonomiske kår leder med andre ord ikke til socialisme, medmindre den indeholder et overordnet politisk perspektiv.

Han viste også, hvordan et tyndt øverste lag af arbejderklassen og fagforeningsledere i de mest udviklede kapitalistiske lande (England) bliver borgerliggjort i deres tænkning og praksis. De høster fordele for dem selv gennem klassesamarbejde og er forløberne for det, vi nu under imperialismen kender som arbejderaristokratiet, reformismens budbringere og borgerskabets løjtnanter i arbejderklassen.

Alt hvad Engels og Marx skrev, var baseret på grundige undersøgelser og konkrete fakta. De studerede nøje den engelske arbejderklasses kår, de granskede og dissekerede de borgerlige økonomers analyser, de drog nye videnskabelige slutninger ud fra datidens mest fremskredne opdagelser og forskning – hvad enten der var tale om fysik, biologi, filosofi eller politisk økonomi.

De to nøjedes ikke med at forstå de økonomiske og historiske sammenhænge, men prøvede overalt at påvirke og udvikle arbejderbevægelsen og den socialistiske bevægelse som i Kommunistisk Forbund og Den Internationale Arbejderassociation (Første Internationale). Det Kommunistiske Manifest (1847) er deres fælles programmatiske dokument.

Familiens, privatejendommens og statens oprindelse og Anti-Dühring er blandt Engels mest kendte historiske og filosofiske værker, men han skrev også en række andre bøger, breve og artikler. Ikke mindst sørgede Friedrich Engels for udgivelsen af de to sidste bind i Marx’ livsværk Kapitalen efter hans kammerats død i 1883.

Oversat fra det norske blad Revolusjon

September 2020

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top