Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Gå imod imperialistisk og neokolonial dominans – De unges kampe i Vestafrikas Sahel-region mod imperialistmagternes militære intervention og besættelse  

Af Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti, PCRV

I de seneste dage er modstandsbevægelserne vokset på trods af, at de neokoloniale magter har forsøgt at kvæle den folkelige modstand og kampe under dække af Covid-19-pandemi-krisen. I forskellige lande har vi set demonstrationer på gaderne, der fordømmer de militære interventioner fra de imperialistiske magter under påskud af kampen mod terrorangreb fra jihadistiske grupper. Befolkningerne i Mali, Niger, Burkina Faso osv. erfarer bittert, hvordan antallet af angreb stigninger, og de dramatiske konsekvenser det får for de befolkninger, der er tvunget til at forlade deres landsbyer og bosætte sig i flygtningelejre, hvor de står over for hungersnød, sundhedsproblemer og usikkerhed.

Der anslås at være omkring 5.100 udenlandske soldater i dag. Og på trods af det militære opbud under operation Serval, Barkhane, og afviklingen af G5-topmødet under ledelse af fransk imperialisme er terrorangrebene fortsat. Det er brutale nedslagtninger af civilbefolkningen og soldater, mens de udstationerede officerer i hæren er sikret i hovedstæderne, hvor de laver deres forretninger og økonomiske kriminalitet.

De unge er særdeles aktive med krav om, at de udenlandske militære tropper skal ud af Sahel-regionen og Afrika, og de konfronterer de neokoloniale staters forsvars- og sikkerhedsstyrker.

Nogle få eksempler :

I Mali er der trods forbuddene blevet organiseret flere demonstrationer som den i hovedstaden Bamakos gader d. 23. september 2020. De unge bar plakater med slogans mod fransk imperialisme.

I de nordligste og midterste regioner har befolkningerne, hovedsageligt kvinder og unge, organiseret en demonstration foran FN’s kontor for ”den multinationale stabiliseringsmission” i Mali i Sevaré nær Mopti. De har angrebet stormagasiner og sikret sig mad og varer.

I Niger er der blevet arrangeret møder på trods af, at regeringen har forbudt flere demokratiske organisationer, som Alternative Espace Citoyen, Tourner la page Niger og Urgence Panafricaniste.

Demonstrationerne fandt sted i hovedstaden Niamey og i andre byer i landet. De unge, især eleverne og de studerende, har deltaget aktivt og båret plakater, hvor der er skrevet slogans mod den militære tilstedeværelse af de imperialistiske magter i landet såsom NEJ til tilstedeværelsen af udenlandske militærbaser på vores territorium.

I Burkina Faso er de anti-imperialistiske dage blevet en ramme for internationalt møde mellem unge fra forskellige lande i Afrika og Europa mod imperialismens dominans. Den demokratiske og revolutionære bevægelse og Den Demokratiske Organisation for Unge har på de seneste møder sat kampene mod de militære interventioner under påskud af at bekæmpe terrorismen på dagsordenen. Sloganet Udenlandske militære tropper ud af Burkina, ud af Sahel, ud af Afrika ses mere og mere i demonstrationerne.

Tilstedeværelsen af jihadistiske bander sker i sammenhæng med handlingerne fra de imperialistiske magter, som bruger banderne i deres strategi for besættelse af landområder. At de er medskyldige, står klart for befolkningen i Sahel i Sahara-regionen i Vestafrika gennem deres konkrete handlinger. Som Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti har klarlagt:

”De jihadistiske terroristiske bevægelser er et produkt af international og regional politisk imperialisme, især fransk imperialisme. De første bander i Egypten med Det Muslimske Broderskab og Bin Ladens bander i Afghanistan er blevet dannet, uddannet og finansieret af CIA og franske DGSE til at bekæmpe den sovjetiske socialimperialisme og Nassers nationalistiske magt i Egypten. Den nuværende jihadisme i Sahel i Sahara-regionen har fået styrke på grund af den franske, amerikanske og britiske militære intervention for at ødelægge den libyske stat, som var en hindring for deres planer.”

Situationen i de unges kampe

Disse mobiliseringer og kampe blandt folkets unge finder sted i en situation med afhængighed af imperialismen, der er i krise, og dens alvorlige konsekvenser i de neokoloniale lande. De unge i byer og landdistrikter står over for elendighed, sundhedsproblemer, analfabetisme, vrede, tørst, usikkerhed og massiv arbejdsløshed med et eneste perspektiv, nemlig svigt fra det neokoloniale system. De oplever på deres krop volden fra dette system, der ikke er i stand til at sikre et værdigt liv for folket og de unge i den alvorlige situation med Covid-19-pandemien.

De unge i de afrikanske lande er i forreste række i mobiliseringer og demonstrationer i gaderne for at kræve bedre levevilkår, retten til uddannelse og arbejde, demokratiske frihedsrettigheder, retten til sundhed. De fordømmer de forbrydelser, der har kostet blod, og de økonomiske forbrydelser udført af klaner af borgerskabet, hvad enten de sidder ved magten eller ej, som i deres rivalisering for at erobre neokolonial statsmagt kaster landene ud i reaktionære borgerkrige og generelt kaos.

Nogle få unge tager emigrationens vej til Europa med risiko for at miste deres liv i Middelhavet eller i hænderne på mafiaen. De møder de undertrykkende og forskellige politiforanstaltninger, der er truffet af landene i EU, og som kriminaliserer migranterne med massive krænkelser af menneskerettighederne. Stillet over for disse mange økonomiske og sociale problemer kæmper de unge i landene i Vestafrika for demokratiske og sociale rettigheder på tværs af landegrænser. Disse kampe bliver mere og mere et oprør mod politiets og hærens vold.

Mord og mange sårede, selv teenagere på 13-14 år, er resultatet, fordi politiet skyder med rigtige geværkugler. For eksempel under de store demonstrationer i Senegal i marts 2021 mod den vilkårlige anholdelse af en politisk modstander af Macky Salls reaktionære regime, til forsvar for demokratiske frihedsrettigheder og bedre levevilkår. I Mali er de unge i frontlinjen i oprørs- bevægelserne mod Ibrahim Boubakar Keitas korrupte marionetregime og den franske imperialistiske dominans. Disse kampe er blevet stoppet af et militærkup.

I Burkina Faso bruger MPP-regimet (Movement of People Progress) i Roch Kaboré dødseskadrillerne til at myrde aktivisterne og de revolutionære. To unge aktivister fra Den Demokratiske Organisation for Unge, Fahdou Cissé og Hama Balima, er blevet henrettet, efter at de var blevet truet af sikkerhedsstyrkerne.

De unges kampe retter sig dybest set imod det neokoloniale systems egen fallit. De er antiimperialistiske på trods af den spontanitet, der karakteriserer dem i mange situationer. De har brug for arbejderklassens klarsynede retning for at undgå, at de kvæles af reformistiske og opportunistiske organisationer eller kommer i kløerne på klanerne i det reaktionære borgerskab. Ungdomsbevægelserne har brug for arbejderklassens marxistisk-leninistiske parti til at sikre en ægte demokratisk antiimperialistisk og revolutionær retning.

Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV) har siden sin stiftelse i oktober 1978 arbejdet hårdt på at opbygge Den Kommunistiske Union af Unge i Øvre Volta, der blev stiftet i oktober 1980.

Partiet siger klart i sit program: ”Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti kæmper og vil kæmpe med hele sin styrke for at forbinde de unges revolutionære forhåbninger sammen med arbejderklassens forhåbninger, når det gælder måden at uddanne og føre dem gennem klassekampen, og kampen mod alle former for reformisme, revisionisme, opportunisme, på den rigtige måde for national og sociale befrielse.”

Den Kommunistiske Union af Unge er partiets højre hånd og bringer partiets alternativ ud i de forskellige segmenter af unge i vores land (arbejderklasse, småbønder, elever, studerende, arbejdsløse unge osv.). Med Den Kommunistiske Union må de unge indskrive deres kamp i perspektivet for den nationale demokratiske og folkelige revolution. Den Kommunistiske Union hjælper de unge til at forstå den politiske platform og handling for revolutionære forandringer, som partiet har foreslået. Partiet opfordrer folket og unge til at organisere sig sammen med det ”for at jage imperialismen væk, især fransk imperialisme, for at vælte den neokoloniale stats reaktionære klasser, for at forjage de udenlandske militære tropper og baser fra vores land”.

 Dette alternativ gælder også for folkene og de unge hele Sahel-regionen i Afrika, der står ansigt til ansigt med angreb fra terroristiske jihadistiske tropper, militære interventioner og militære troppers besættelse af deres land af imperialistiske magter. Det er nødvendigt at øge kampen for folket og dets ungdom i Vestafrika med initiativer som ’De antiimperialistiske dage’ i Vestafrika.

Den platform for den antiimperialistiske og patriotiske kamp for folkets unge i Vestafrika, som Den Kommunistiske Union af Unge i Øvre Volta har foreslået, repræsenterer en hel rigtig vej at gå i dag.

 

Oversat fra Unity & Struggle nr. 42, 2021

 

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top