skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Grænsen for kapitalistisk produktion er kapitalen selv

Den internationale konference af marxistiske-leninistiske partier og organisationer, CIPOML

Den sande grænse for kapitalistisk produktion er kapitalen selv. Det er dette faktum, at kapitalen og dens egen værdiforøgelse er det, der udgør både udgangspunkt og mål, motivet og slutpunktet for produktionen” Karl Marx (Kapitalen, Bind III, kapitel XV.)

Kapitalismens kriser manifesterer og koncentrerer alle den borgerlige økonomis modsætninger på voldelig vis. Grundlaget for deres cykliske opståen ligger i den samfundsmæssige karakter af produktionen over for den private, kapitalistiske tilegnelse af arbejderklassens produktive arbejde.

Under monopolkapitalismens nuværende betingelser har den kapitalistiske produktion en tendens til at udvikle sig hurtigt og grænseløst. Det sker på grund af den stadig hurtigere udvikling af produktivkræfterne. Som igen er en følge af den øgede merværdi, der skabes på basis af udbytning for at opnå den størst mulige profit, og på grund af monopolernes indbyrdes konkurrencekamp.

Imidlertid udvikler markedet sig ikke på en måde, der modsvarer dette; markedet er begrænset, og udviklingstempoet kan ikke følge med produktionens uendelige vækst.

Begrænsningen i markedet (kapitalisternes eget forbrug af luksusvarer, som de producerer for hinanden, må i denne sammenhæng betragtes som en ubetydelig størrelse) er først og fremmest bestemt af, hvor stor arbejderklassens og den øvrige del af den arbejdende befolknings købekraft er. Varerne på markedet kan kun omsættes til værdi, når de bliver købt, og da arbejderne kun bliver betalt for en lille del af den værdi, de reelt skaber, opstår der hele tiden et misforhold mellem, hvor mange varer der produceres, og hvor meget arbejderne har råd til at købe.

Når denne uoverensstemmelse mellem den kapitalistiske produktion og markedet overstiger et niveau, hvor de ikke længere kan ”løses” gennem almindelige markedsudsving, eller når de ikke længere udsættes ved at blive fordelt over en periode, så opstår kriserne.

Af denne grund kan vi med sikkerhed sige, at kapitalismens kriser i sidste ende har sin årsag i følgende modsætningsforhold: Kapitalejernes umættelige hunger efter rigdom leder til øget produktion, og sammen med den en stræben efter en større merværdi, hvilket kolliderer med arbejdernes begrænsede købekraft, hvorved tendensen til ubegrænset udvikling i den samfundsmæssige produktion støder imod grænsen for samfundets forbrugsevne.

Fra udtalelsen ”Arbejderklassen og folkene påtvinges byrden af den værste krise i årtier” CIPOML, august 2020

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top