skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Hvad menes med profitratens faldende tendens?

Jan R. Steinholt.

Profitraten og dens faldende tendens er et begreb, Marx udviklede i den politiske økonomi, og som er helt afgørende i dagens imperialistiske globaliserede økonomi. I den borgerlige økonomi beskrives samme fænomen med slørende ord som ’overskudsgrad’ og ’kapitalafkast’ for at skjule udbytningen.

Hovedproblemet for den udviklede ”globaliserede” kapitalisme i dag er tendensen til, at profitraten falder. Fordi det kun er det levende arbejde, der skaber de reelle værdier, så fører det til, at der bruges mindre arbejdskraft i forhold til mere teknologi og maskineri til en række ting:

  1. Merværdien af hver produceret enhed bliver i gennemsnit mindre end før. Og dermed bliver også profitten (som stammer fra merværdien) også mindre.
  2. Industrikapitalen prøver at kompensere for dette gennem højere produktionsmængder, så profitten kan opretholdes gennem flere solgte produkter. Dette forudsætter større koncentration og centralisering af kapital, dannelse af monopoler, som erobrer større markedsandele på rivalernes bekostning.
  3. Flere produkter forudsætter, at der findes en købekraftig efterspørgsel af produkter. Selvom mange varer bliver billigere (fordi de kræver mindre arbejdskraft og til dels kapital), er det samtidig en almen tendens, at arbejderklassens løn og levevilkår presses ned mod et lavere niveau.
  4. Større efterspørgsel og hurtigere omsætning kan fremmes gennem handelskapital og finanskapital. Den første gør varerne mere tilgængelige og attraktive, der sidste bidrager med at yde kredit (i opgangstider) i stor skala til den almindelige befolkning foruden industrikapitalen. (Denne kamp arbejdsdeling mellem forskellige former for kapital fører til en skærpet kamp om merværdien mellem industri, handel og finans, uden at vi skal gå ind på det her).
  5. Alligevel er det svært for mange industribrancher at opnå maksimal profit, og de vælger i stigende grad at investere store mængder overskudskapital i spekulation og finansvirksomhed. Om industrimonopolet Siemens siges det f.eks., at det er en finansinstitution, der driver teknologisk industriproduktion som bibeskæftigelse. En joke, der indeholder meget alvor.
  6. Når kreditomfanget når til et punkt, der langt overstiger lånernes reelle værdier og tilbagebetalingsevne, hvad enten der er tale om virksomheder eller husholdninger, bliver hanerne lukket igen. Resultat: Virksomheder går ned, og folk bliver både boligløse og arbejdsløse. Vi får en massiv braklægning af kapital og reservearme af billig arbejdskraft, som på et senere trin i kapitalismens krisecyklus danner grundlaget for en ny opgang.
  7. Tilsvarende gælder det for de enorme mængder af ledig og lånt pengekapital, der er investeret i alle mulige spekulative finanspakker og overtagelse af udestående gældsfordringer.

Under kapitalismen er der en almen tendens blandt alle former for kapital til at søge større fortjeneste end gennemsnitsprofitten. Tendensen til faldende profitrate påskynder flytning af store mængder ledig kapital over i spekulativ virksomhed, som for en stor del er baseret på ikkematerielle værdier. På baggrund af de foregående punkter er det indlysende, at systemets egen udvikling opmuntrer til spekulation og alle former for kriminalitet og snylteri.

Kreditten er en hel nødvendig del i kapitalens udvidede reprodukstionsproces. Samtidig tilskynder både kreditten, som vi har set det, sammen med den faldende profitrate både overproduktion og ren kasinoøkonomi. Kreditten bruges ikke bare til produktiv virksomhed og i handelsvirksomhed, men i langt større omfang til en ren gambling i værdipapirer og aktie- og valutakurser. Allerede Marx understregede kredittens rolle i sin politiske økonomi, Kapitalen.

 Bragt i Revolusjon 7.10.2008

 

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top