skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Hvem ejer jorden i Danmark anno 2019

Af Lisbet Bonde, APK, Arbejderpartiet kommunisterne

Jorden er ikke bare den natur, vi nyder godt af, bygger vores huse på, som vores børn leger på.

Jorden er ikke bare dyrenes og planternes miljø, der lider under ødelæggelserne i den kapitalistiske produktionsmåde, for hvilken grøn omstilling kun sker, når det giver profit.

Jorden er ikke bare et produktionsmiddel for landbruget, hvor den, der ejer mest, kan kontrollere fødevareproduktionen.

Jord er som alt andet under kapitalismen en privatejet vare, der kan omsættes i penge. Et spekulationsobjekt, hvor investorer kan realisere kapitalgevinster.

Så hvem ejer de 43.000 kvadratkilometer, som Danmarks areal udgør?

Landbrugsarealet udgør klart den største del af Danmarks landareal, selv om landbruget kun udgør en lille del af landets økonomi.

I 2016 havde Danmark et landbrugsareal på 26.200 kvadratkilometer, svarende til 61 pct. af det totale areal. Langt den største del af landbrugsarealerne, knap 93 pct., er ejet af privatpersoner og interessentskaber. Interessentskaber er typisk store landbrug, der drives som en virksomhed ejet af mere end en person.

Privatpersoner og interessentskaber ejer 80 pct. af Danmarks samlede areal, mens virksomheder og selskaber ejer 8 pct., og det offentlige ejer 9 pct.

De 25 pct. af Danmarks areal, som er dækket af skov, lysåben natur, søer og vandløb, ejes i noget mindre grad af private, 55 pct., mens 21 pct. er ejet af staten og 12 pct. af virksomheder.

De bebyggede områder, som består af parcelhuse og tilhørende haver, sommerhuse, erhvervsbygninger, boligblokke samt andre bygninger, udgør 7 pct. af Danmarks samlede areal. 1

  • Omkring halvdelen af alt privatejet bebygget område ejes af bare 10 pct. af alle dem, der ejer jord, der er bygget på.
  • Godt 1,9 mio. personer, svarende til 44 pct. af befolkningen over 20 år, ejer et bebygget område, hvilket jo oftest er en grund med eget hus. For de 50-59-årige er det 60 pct., mens ejerprocenten fx kun er 4 pct. blandt de 20-29-årige og 34 pct. blandt de 30-39-årige.

Landbrug og godser

Der findes 35.000 landbrug i 2019. Der var 200.000 i 1950. Man forventer et accelererende voldsomt fald i antallet af landbrug. Jorden monopoliseres på færre og færre hænder i deciderede industri-lignende og til tider egentlige monopolforetagender.

Der er 728 godser/herregårde. 15 af de 20 største private jordbesiddere i Danmark i dag er adelige. Det dokumenterer data fra udgivelsen Større Gårde og Skove, som DR har analyseret.

De ti største godsers jord og ejendomme er vurderet til en værdi af mere end 5 milliarder kr. ifølge ejendomsvurderingerne. Markedsværdien vil oftest være betydeligt højere.

Retter man blikket op og ser på alle store godsejere og ikke alene de adelige, har de på 20 år mere end fordoblet deres egenkapital. Det viser tal fra Patriotisk Selskab. Det skyldes blandt andet, at de netop ejer meget jord og mange ejendomme. Og værdien af dem er steget kraftigt.  2

Den største jordbesidder i Danmark er godsejer Bent Wedel. Hans ejendomme, investeringer osv. er samlet i firmaet Wefri. Wefri er samlet set Danmarks største land- og skovbrug og omfatter blandt andet aktiviteter på godserne Frijsenborg og Wedellsborg, som i alt er på næsten 10.000 hektar – heraf omkring 3.300 hektar landbrug og 6.500 hektar skov.

 ”Wefri har en række alternative investeringer, som er med til at trække resultatet op og minimere udsvingene fra den primære produktion. De alternative investeringer omfatter blandt andet værdipapirer, ejendomme og landbrug i udlandet.”  

Værdien af Wedells godser er 880 millioner kr. Bregentved Gods, som ejes af Christian Moltke, har en værdi på 995 millioner kr. Og er det gods med den største værdi.

Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer. De danske sogne ejer omkring 11.000 hektar jord, hvoraf en stor del er forpagtet til landbrug. Det indbringer millioner af kroner til lokale kirker hvert år.

Investering i jord udelukkende for at hente kapitalgevinst

Da landbrugsloven, som i forvejen var meget liberal, i 2015 blev yderligere liberaliseret, var der mange bekymrede røster mod, at den nye landbrugslov betyder, at det nu er muligt for kapitalfonde, internationale rigmænd m.fl. at opkøbe dansk jord.

Forskellige steder, bl.a. Landbrug og Fødevarer, pegede på at udenlandske og i særdeleshed passive opkøb tog fart, dvs. opkøb som alene sigtede på kapitalgevinst ved køb og salg af jord.

Lone Andersen, formand for Familielandbruget, skrev i 2017:

”Desværre frygter vi i Familielandbruget, at vores frugtbare danske jord vil blive en potentiel magnet for rigmænd og passive udenlandske investorer.

Børsen skriver allerede i 2003, at velbjergede fonde og rige forretningsfolk i stort omfang opkøber herregårde (jord) og skov.” 3

En ukendt andel af landbrugsarealet er opkøbt af finansielle investorer fra ind- og udland, bl.a. danske pensionsselskaber, der skal tjene penge på, at jordpriserne stiger.

Der findes ikke noget register eller nogen form for opgørelse af, hvem der opkøber landbrug og jord, om det er udenlandsk kapital, der opkøber jorden.  Efter liberaliseringen i 2015 blev der rejst krav om et nationalt register over opkøb, men det blev blankt afvist af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2017.

Godser og virksomheder er næsten fritaget for arveskat

I 2017 blev der vedtaget en ny arvelov, som har sænket arveafgiften betydeligt for familiedrevne godser og virksomheder. Den er nu kun 6 pct.

Det kan man sammenholde med den arveafgift, alle vi andre skal betale, hvis vi arver et hus eller nogle penge. Den er på 36, 25 pct. – dog kun 15 pct., hvis du er efterlevende barn, forælder eller ægtefælle.

Den ny regering siger, de planlægger hævelse af afgiften tilbage til 15 pct. Skatteminister Morten Bødskov vil dog ikke love en afklaring endnu. Hvordan den konkrete udformning bliver, vil de tage senere.

At adelen og andre godsejere samt kirken har disse store jordbesiddelser og forskellige særrettigheder, f.eks. en ekstremt favorabel arveregel, er et levn fra Middelalderens feudaltid. At det er virkeligheden i år 2019, vidner kun om, hvor udlevet og forældet det kapitalistiske system er.

Den socialistiske fremtid

Når historiens og klassekampens hjul når det punkt, hvor både de subjektive og de objektive betingelser for en revolutionær opstand er til stede og den socialistiske samfundsforandring kan tilkæmpes, vil den nye arbejderstat ekspropriere monopolvirksomhederne, de største jordbesiddere, bankerne og kapitalfondene.

Store godser, der drives som landbrug eller skovbrug, vil kunne overgå til statsbrug eller nedlægges. En nedlæggelse kan være i forbindelse med en omfattende klima- og miljøplan. De få deltidslandbrug, der måtte være, vil få ejendomsretten tilbage fra bankerne, som nu er eksproprierede. Tilsvarende gælder for ejere af mindre huse og haver, så både de og lejerne kommer ud af bankernes gældskrav.

 

25.oktober 2019

Noter

1)  DST – Danmarks Statistik, analyse fra oktober 2018
2)  Peter Borreby. Kilde: DR
3)  Bendt Wedell. Finans juni 2018

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top