Ukraine er det tragiske offer for en brutal og reaktionær krig, hvor det imperialistiske Rusland og dets imperialistiske vestlige rivaler ønsker at underlægge sig landet og udnytte dets enorme ressourcer. Hundredtusinder af ukrainske og russiske soldater og civile har allerede mistet livet på slagmarken og i byerne.
NATO’s udenrigsministre mødes i Oslo den 31. maj for at diskutere, hvordan denne krig og masseslagtningen og ødelæggelserne kan forlænges yderligere. Det er det primære mål for USA og NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg. Ellers kunne de acceptere tilbud fra flere lande om at lette fredsforhandlingerne. Det nægter USA og NATO åbenlyst – på vegne af Ukraine. I stedet insisterer de på, at Rusland skal besejres, og at de vil blande sig i krigen med mere våben og logistik, “så længe det varer”.
En langvarig krig, der føres i de herskende klassers og deres monopolers interesse, kan eskalere med truslen om taktiske atombomber og udvide sine fronter fra Østersøen til Sortehavet. De enorme økonomiske og menneskelige omkostninger lægges på arbejderklassens og folkenes skuldre.
Imperialisternes påskud om at forsvare Ukraine er lige så falsk som deres proklamationer om at forsvare frihed, suverænitet og “liberale værdier”. Befolkningerne i det tidligere Jugoslavien, Irak, Afghanistan og Libyen ved alt, hvad der er værd at vide om disse “værdier”.
NATO er problemet, ikke løsningen. Det har aldrig været en alliance til forsvar af de europæiske lande. Det er en krigsliderlig alliance, der blev etableret for at sikre USA’s hegemoni i Europa og for at undertrykke enhver arbejderbevægelse, der kunne true den herskende klasse.
Krigspropagandaen på begge sider er øredøvende. Selvom NATO’s konventionelle militære styrke er langt større end Ruslands, bruges krigen som påskud for en ekstrem militarisering og oprustning af Europa. Forsvarsbudgetterne bliver fordoblet og endda tredoblet. Mens de foregiver, at deres militære ressourcer er knappe, sender de samme lande kampvogne, missiler og i sidste ende kampfly til Ukraine fra deres egne “begrænsede ressourcer”.
Mens politikontrol og autoritær politik er på fremmarch i alle europæiske lande, foregår der en løbende propaganda for at forberede den unge generation på at blive kanonføde.
Det europæiske borgerskab tillader USA at bruge deres territorier til militære aktiviteter og endda atombaser. Forud for topmødet i Det Nordatlantiske Råd tillod den norske regering, at verdens største hangarskib, USS Gerald R. Ford, lagde til kaj uden for Oslo. På samme måde tillader Hviderusland Rusland at udstationere atommissiler på sit territorium.
EU er også ved at omdefinere sine imperialistiske ambitioner og sin strategi. Den militære union bliver etableret for at beskytte de imperialistiske europæiske staters og monopolers interesser og for at deltage i kampen for en nyopdeling af verden. I en blanding af samarbejde og rivalisering ønsker den tyske og franske imperialisme at drage fordel af denne situation og dominere EU og de mindre kapitalistiske stater. Især den tyske imperialisme er aktiv for at realisere sine gamle planer om at være den ledende magt i Europa.
Der er ikke brug for fantasi for at forstå, hvem der betaler prisen for krigen og den eskalerende militarisering. Ukrainske og russiske soldater betaler med deres liv ved fronten, mens det arbejdende folk andre steder i Europa oplever skyhøj inflation, høje renter, reduceret realindkomst og begrænsninger i de demokratiske rettigheder. Overalt i Europa bliver der indført nedskæringspolitikker for at opretholde de enorme udgifter til forsvarsbudgettet.
Arbejderne på vores kontinent har intet at vinde og alt at tabe ved den anti-folkelige og farlige krigspolitik. Vores hovedfjende er borgerskabet i vores egne lande.
Kampen for fred, mod udsendelse af våben, mod vores landes voksende involvering i denne uretfærdige krig, mod al krigsførelse, er en central opgave i den aktuelle situation.
Denne kamp skal kædes sammen med kampen for at hæve vores lønninger, for at forsvare og forbedre arbejdsforholdene, for offentlige og anstændige pensioner, sundhedssystemer, uddannelse samt kampen mod reaktion og fascisme i alle lande.
Øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger er den kortsigtede løsning i Ukraine. Kun international klassesolidaritet og pres fra de arbejdende folk i Europa kan sikre en retfærdig fred på lang sigt. Spørgsmålet om fred kan aldrig overlades i hænderne på de imperialistiske regeringer.
Stop krigen nu!
Maj 2023
Medlemmer i CIPOML – Den internationale konference af marxist-leninistiske parter og organisationer.
Arbejderpartiet Kommunisterne, Danmark
Arbejdernes Kommunistiske Parti, PCOF, Frankrig
Arbejderpartiet, EMEP, Tyrkiet
Kommunistisk Platform, Italien
Organisationen for genopbygningen af Tysklands kommunistiske arbejderparti (Arbeit Zukunft)
Revolusjon, Norge
Spaniens Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) – PCE (m-l)