skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Kampen for minimumsnormeringer

Cathrine Pedersen, Kvinder i Kamp

8. marts 2019 holdt Kvinder i Kamp et arrangement, hvor bl.a. minimumsnormeringer var et af de krav, vi satte fokus på. Det gjorde vi, fordi retten til gode institutioner til vores børn er helt central, hvis kvinder skal kunne have et godt liv, hvor de også kan gå på arbejde.

Lige nu står det så grelt til, at en lang række forskere advarer imod konsekvenserne af de dårlige normeringer. Det er så presset, at pædagoger hver dag skal vælge imellem helt nødvendige opgaver: fx skille to børn ad, der slås, eller skifte en lorteble. Hjælpe med overtøj eller vinke med et barn, der bliver afleveret. Trøste et barn, der græder, eller blive ved måltidet med seks børn, der spiser i høje stole. Helt urimelige forhold, som er til skade for både børn og personale.

Samtidig er det regnet ned over institutionerne med krav om dokumentation, tests og administrativt arbejde.

Det er så utåleligt på nuværende tidspunkt, at den dokumentar DR2 sendte d. 11. marts 2019 – omhandlende vilkårene for børn i to helt igennem almindelige og ganske velorganiserede danske daginstitutioner – satte skub i en hel bevægelse, hovedsageligt skabt gennem facebookgrupper.

Den 6. april lykkedes det at lave en national protest med demonstrationer i 53 byer rundtom i Danmark.

Hovedkravet her var, at vores børn skal have varme hænder omkring sig! Dette blev konkretiseret ved kravet 1:3 i vuggestue og 1:6 i børnehave hele dagen i vores institutioner.

I kraft af denne mobilisering lykkedes det at gøre minimumsnormeringer til et stort spørgsmål i valgkampen, og det lykkedes at presse de politiske partier til at tage stilling til kravet.

Bevægelsen er meget løst organiseret, som nævnt hovedsageligt gennem facebook, og som sådan relativt sårbar over for afledninger af forskellig slags.

Først og fremmest er det fortsat en kamp at præcisere, at kravet om minimumsnormeringer skal gælde hele dagen. Regnedrengene på Christiansborg har det med at lave beregninger, som sminker virkeligheden i en sådan grad, at den bliver uigenkendelig.

Selv de partier, som under valgkampen talte for minimumsnormeringer (SF, Ø og Radikale), har været meget modstræbende i kravet om, at det skulle gælde hele dagen. De officielle normeringsstatistikker ligger faktisk meget tæt på 1:3 og 1:6, fordi beregningerne er lavet på en sådan måde, at alle ansattes timer tælles med. Fx tæller timerne for en sygemeldt medarbejder med sammen med en tilkaldt vikar i beregningen. Derfor er det uhyre vigtigt, at kravet præciseres, da det ellers vil lande tæt på det nuværende niveau, som er helt igennem uacceptabelt.

Dernæst er debatten forsøgt afsporet ved at pege på, at minimumsnormeringer ikke vil have det ønskede udkomme. Cepos m.fl. har udgivet utallige kronikker og debatindlæg, som handler om, at problemet i institutionerne skyldes dårlig ledelse og lav faglighed, og at minimumsnormeringer vil forværre disse problemer. Argumentet er, at der så bliver flere upædagogiske medarbejdere omkring børnene.

Det er en bevægelse, hvor der er et konstant pres for at afspore og aflede. Fx har facebookgruppen ’Familiepolitisk netværk’ haft stor indflydelse i bevægelsen. Her er fokus i høj grad skiftet fra at handle om minimumsnormeringer til at handle om hjemmepasning.

Dette skifte er efter min mening højst uheldigt. Her ligger en moralisering og til tider en udskamning af forældre, der sender børn i institution, og der tages ikke højde for, at mange arbejderfamilier eller enlige ikke har og aldrig vil få de økonomiske muligheder for at passe hjemme. Der er sket et skift fra at kæmpe for vores alle sammens børns hverdag i institutionerne til at kæmpe for de få privilegerede, hvor manden i familien tjener nok til at forsørge. Fra et kvindepolitisk perspektiv er dette meget uheldigt.

Regeringen har med Ane-Halsboe Jørgensen i spidsen valgt at nedsætte en undersøgelseskommission af effekten af minimumsnormeringer. Målet er at lave beregninger på, om forældre vil arbejde mere, hvis normeringerne bliver bedre. Dette er der afsat 51 millioner kroner til.

Det væsentlige nu er at fastholde aktivitet i bevægelsen. Regeringen og dens støttepartier har udskudt etableringen af minimumsnormeringer til 2025. Det er seks år endnu. Dvs. at selv de børn, som starter i vuggestue nu, ikke vil få effekten af indfasningen.

På nuværende tidspunkt er der så få voksne omkring børnene, at det kaldes kollektivt omsorgssvigt. Det vælger regeringen og støttepartierne skal fortsætte seks år endnu!

Vi må kræve minimumsnormeringer lige nu

Vi må sammenkæde kravet om minimumsnormeringer med andre væsentlige velfærdskrav: Krav om en bedre skole, hvor der tilføres ressourcer, bedre ældrepleje, bedre sundhedsvæsen, boliger til alle, og stop for fattigdomsreformerne.

Nedslagtningen af offentlig velfærd er til stor skade for arbejderklassen og særligt for arbejderklassens kvinder.

Vi skal ikke vælge mellem retten til bolig, ældrepleje, sundhed eller børneomsorg! Det er elementer, som spiller sammen, og derfor bør bevægelserne etablere et samarbejde, som presser politikerne helt derhen, hvor de reelt tilfører de nødvendige ressourcer til velfærdsområderne.

Oplæg holdt på Nei til EU’s kvindekonference om sundhed og velfærd i EU i Oslo d. 3.november 2019

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top