Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Kapitalisme og krig – Ukraine 2022

Af Luiz Falcão, Det Revolutionære Kommunistiske Parti – PCR, Brasilien

Invasionen af Ukraine af 100.000 russiske soldater blev straks fordømt af Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer (CIPOML), som krævede en ende på aggressionen og respekt for det ukrainske folks suverænitet og selvbestemmelse. Men på trods af appellerne, FN’s Generalforsamlings resolutioner og de tusindvis af demonstrationer fortsætter de russiske bombninger med at dræbe civile og ødelægge byer.

Kendt som et land med enorm frugtbar jord, der eksporterer korn, ser Ukraine sin befolkning sulte. Omkring fire millioner mennesker er flygtet fra krigen, 10 % af befolkningen. De, der er blevet i Ukraine, i alt 36 millioner, lever uden mad, medicin eller varme. Tusindvis af mennesker er døde, og syv millioner er blevet hjemløse, fordi missiler og bomber har ødelagt deres hjem. Mariupol, en by med 400.000 indbyggere og af stor betydning for den ukrainske økonomi på grund af sin havn ved det Azovske hav, er blevet næsten fuldstændig ødelagt, og 180.000 mennesker er belejret uden mad eller vand. Et børnehospital og et teater i byen, der husede civile, blev ramt af missiler og dræbte 300 mennesker i løbet af få sekunder.

Rusland gentager i Ukraine, hvad USA og NATO gjorde i Syrien, Afghanistan, Irak og Libyen.

Der har også været dødsfald på den russiske side. Ifølge Ukraine er 7.000 russiske tropper blevet dræbt. Rusland anerkender 1.500 soldater dræbt og 4.000 sårede. Det russiske folk deltager i demonstrationerne, på trods af ordren om at arrestere dem, og fortsætter med at afholde hundredvis af demonstrationer mod krigen og for fred.

Lederne af de kapitalistiske regeringer, der plejede at smile ved middage på luksusyachter, udveksler nu beskyldninger og trusler. De imperialistiske landes påskud til at invadere lande er forskellige, men målene er de samme: at dominere folkene, at beslaglægge det invaderede lands rigdomme og at berige verdens storborgerskab på bekostning af slagtning af mennesker.

Repræsentanter for og ledere af regeringerne i USA, Tyskland, Italien, Storbritannien og Frankrig holder brandtaler mod Rusland, de viser deres medfølelse med krigens ofre og siger, at de er bedrøvede over ukrainernes smerte. Men de sender lejesoldater og våben til Ukraine, øger deres tropper i Europa, flytter deres krigsskibe og krigsfly til grænsen mod Rusland, erklærer økonomisk krig og truer med at starte tredje verdenskrig og sværger, at de ønsker fred. Tro det eller ej.

Rusland er lige så kapitalistisk som USA

For at skjule det faktum, at det russiske borgerskab står bag Putins handlinger, det vil sige kapitalistklassen, der har investeringer i børserne i London og New York og ejer milliarder i amerikanske og europæiske gældspapirer, udbreder de store mediers politiske analytikere, at ”Rusland ledes af en autokrat, og russiske milliardærer er ikke borgerlige, men oligarker”. De ønsker at skjule kapitalismens forhold til krig og til borgerskabet med dette barbari.

De glemmer, at verdensborgerskabet siden den russiske socialistiske revolutions triumf i 1917 gjorde alt for at omstyrte socialismen og genoprette kapitalismen i landet og endda invadere den med 27 udenlandske hære. De blev besejret af Den Røde Hær, den samme, der reddede menneskeheden fra nazistisk fascisme. Efter et par årtier vendte borgerskabet tilbage til magten i Rusland og genoprettede den private ejendomsret til produktionsmidlerne og menneskets udnyttelse af mennesket.

Nu udviser borgerlige analytikere et overraskende hukommelsestab og hævder, at ”Rusland ikke er helt kapitalistisk, og den russiske herskende klasse er ikke et borgerskab”. Løgnen holder ikke fem meter. Putin er ligesom Macron, Biden og Scholz en borgerlig politiker til tjeneste for den russiske kapitalistklasse, den klasse, der udbytter de russiske arbejdere og ejer industrier, gas, banker, og dominerer alle russiske partier undtagen de revolutionære partier, der er under jorden.

Hvilke våben dræber det ukrainske folk?

Denne løgn smuldrer også, når man spørger, hvem der drager fordel af denne krig, og hvem der beriger sig selv fra endnu et blodbad i verden.

For midt blandt mennesker, hvis kroppe er knust af bomber, findes en lille gruppe mennesker, der øger deres formuer: ejerne af krigsindustrierne i de store kapitalistiske lande. Denne gruppe, også kaldet det militærindustrielle kompleks, er den mest magtfulde lobby i den amerikanske kongres, i det russiske, tyske og franske parlament og også i Kina. Ejerne af krigsindustrien ejer banker, investeringsfonde, lufthåndværkervirksomheder som Boeing, bilindustrien, farmaceutiske laboratorier, og endda co-producerer film for at påvirke verdens offentlige mening til at betragte krig som uundgåelig.

Man kunne tro, at russerne kun dræber ukrainere med russiske våben; Rusland rangerer trods alt som nummer fem blandt landene med den største krigsindustri. Men det er ikke ligefrem tilfældet.

Fra 2015 til 2021 solgte ti europæiske lande den russiske regering missiler, bomber, torpedoer, militærskibe og angrebstanks. Den samlede værdi af dette salg til Putin indbragte de europæiske private virksomheders kasser 346 millioner euro. Frankrig solgte 44 % af disse våben og Tyskland 35 %. Resten blev eksporteret af Italien, Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Finland, Spanien og Slovakiet.

Åh, vidste de ikke, at Rusland, som annekterede Krim i 2014, ville invadere Ukraine? De er hyklere. Køber noget land bomber og missiler til at sætte i spisestuen eller opbevare i stormagasiner? Nu begræder de Ukraines død og ødelæggelse, som ville være langt færre, hvis disse europæiske kapitalistiske gribbe ikke havde solgt våben til den russiske kapitalistiske regering.

Derudover mødtes Putin siden november 2021 med Tyskland, Frankrig og USA og advarede om, at Rusland ikke ville acceptere Ukraines indtræden i NATO, da det på alle sider var omgivet af tropperne fra den amerikansk-europæiske militæralliance.

I virkeligheden er de regeringschefer, der i dag viser en tilsyneladende rædsel over krigen, de samme, der fremmede lignende barbarier i Afghanistan, Syrien og Irak og den 26. marts støttede Saudi-Arabiens bombning af Yemen, der dræbte snesevis af mennesker.

Disse regeringschefer fejrer på deres hemmelige møder de muligheder, som krigen åbner op for nye militære ordrer. Hvorefter de retfærdiggør våbenkapløbet med den berømte sætning: ”Hvis du vil have fred, skal du forberede dig på krig.”

Der er mere: Våbenindustriens lagre har nået det største omfang nogensinde, selv med krigens afslutning i Afghanistan; stigende brændstofpriser vil gøre det muligt for private olieselskaber at opnå større profitter, og store råvarevirksomheder vil drage fordel af stigende fødevarepriser.

Jo tættere verden kommer på en tredje verdenskrig, jo mere vil produktionen af bomber, missiler, synlige og usynlige militærfly og fremstillingen af atomvåben stige, og en lavine af dollars vil gå i lommerne på de milliardærer, der ejer aktier i disse virksomheder. Selvfølgelig vil materielle og menneskelige ressourcer blive ødelagt, og den økonomiske, sociale, politiske og sundhedsmæssige krise vil blive dybt forværret. Men kapitalismen har ikke udviklet sig for at garantere bedre levevilkår for folkene eller for at opbygge en verden med fred, men for at undertrykke og udbytte mennesker.

Som rapporten fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI), der blev offentliggjort den 6. december, viser, oversteg den samlede værdi af våbensalget 531 milliarder dollars sidste år. USA, som er det land, der allermest fremmer krige og invasioner i verden, er den største våbensælger, der kontrollerer 39 % af markedet og ejer de fem største våbenvirksomheder i verden. Kina tegner sig for 13 procent af den globale våbeneksport, i alt 66,8 milliarder dollars, og har fem virksomheder blandt verdens 100 største. Indien og Kina er de to lande, der køber flest våben fra russiske virksomheder, der tjente 15 milliarder dollars, og som vi har set, har Frankrig, Tyskland og Italien solgt våben til Rusland. Der er ikke noget fædreland her, der er dollars og guld, og overskuddet stiger, efterhånden som krigene vokser.

Kapitalismen ønsker mere krig

Mange spørger, hvornår krigen slutter. Men hvis det er sandt, at Putin ønsker at overtage Ukraine, er det også sandt, at USA, inspireret af Hitler, aldrig har skjult sin drøm om at dominere Rusland. Lad os også huske, at krigen mod Syrien er 11 år gammel og endnu ikke er slut, på trods af at 500.000 mennesker er døde, og 11,5 millioner syrere er flygtninge, hvoraf mange bor i koncentrationslejre og forhindres i at komme ind i Europa.

På den anden side forbereder de kapitalistiske magter sig på nye krige og ikke på at afslutte dem. NATO, USA’s og de vigtigste europæiske landes militære arm, har med Polens, Slovakiets, Rumæniens, Tjekkiets, Estlands, Sloveniens, Letlands og Litauens indtræden i høj grad øget sin kampkraft. I mellemtiden annoncerede Kina og Rusland den 4. februar en ”aftale uden grænser”, det vil sige en militær og økonomisk aftale.

Derudover øgede USA sin tilstedeværelse af sine tropper i Europa til i alt 100.000 tropper på adskillige militærbaser, bevæbnet med atommissiler, og i januar sendte det to gigantiske hangarskibe til Det Sydkinesiske Hav med det formål at ”holde ondskabens indflydelse i skak”. Den Europæiske Union har besluttet at omskrive sit centrale dokument, kaldet EU’s strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, og tilføjer, at blandt de mulige scenarier er en ny verdenskrig.

USA’s krigsbudget, pompøst kaldet forsvarsbudgettet, godkendt af Kongressen, er på 768 milliarder dollars plus 27,8 milliarder dollars til produktion af nye atomvåben. Rusland har en anslået militærudgift på 178 milliarder dollars. Tyskland besluttede at tredoble sit militærbudget inden 2022, som var på 59 milliarder dollars og steg til 159 milliarder dollars. Den 7. marts øgede Kina sit militærbudget med 7,1 % og nåede i alt 229,47 milliarder dollars, en tredjedel af, hvad USA vil bruge. Det Forenede Kongerige afsætter 71,6 milliarder dollars til forsvar.

Dette er sandt. I december meddelte FN, at 6 milliarder dollars ville være nok til at afskaffe sult for 42 millioner mennesker, svarende til 1 % af det amerikanske militærbudget, der var planlagt til 2022. I februar i år anslog FAO, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, at 800 millioner mennesker sulter i verden.

Konklusion: Hvis de kapitalistiske regeringer ikke tildelte så store ressourcer til det militærindustrielle kompleks, ville industrien ikke producere så mange destruktive bomber og missiler, og krige ville ikke finde sted så ofte. Men de borgerlige regeringer står i kapitalistklassens tjeneste, som styres af profit og forretning; mennesker er kun et middel for dette mindretal af vampyrer til at blive rige.

Hvordan opnår man en verden i fred?

At få de griske imperialistiske magter til at stoppe våbenkapløbet og kapitalisterne til at give afkald på de gigantiske krigsprofitter er en forgæves illusion. At tro, at der ikke vil komme nogen ny verdenskrig, fordi verden vil blive ødelagt, er at lukke øjnene for de fortløbende krige, der har fundet sted, og for historien selv; se Hiroshima og Nagasaki.

Verdenskapitalistklassen begår hundredvis af grusomheder hver dag mod mennesker og natur. Det samlede antal flygtninge overstiger 300 millioner mennesker; 2,2 milliarder lever uden adgang til vand, og 4,2 milliarder mangler basal sanitet. Den globale opvarmning forårsager katastrofer og tragedier overalt, og ifølge FN er en million plante- og dyrearter i fare for at uddø.

Så ødelæggelsen af menneskeheden er allerede i gang, og det er ikke af nogen meteorit. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der kommer en ny verdenskrig eller ej, men hvad vi skal gøre for at stoppe den.

Sandheden skal fortælles. Der er kun én måde at undgå ødelæggelse på: Arbejdere over hele verden må forene sig, styrke de revolutionære partier i alle lande og slutte sig til kampen mod borgerskabets rådne regeringer for at fjerne de ansvarlige for krige og sult og en gang for alle afskaffe dette mindretal af milliardærers dominans over menneskeheden.

Det er med andre ord nødvendigt at erstatte borgerskabets regeringer med uafhængige regeringer af arbejdere og bønder, der vil forsvare det store flertal af samfundets interesser og bruge de enorme og formidable ressourcer, som menneskeheden besidder, til at afskaffe fattigdom og arbejdsløshed, beskytte naturen, producere vacciner og afslutte epidemier, til at fremme kultur, harmoni og fred mellem folkene. Lad os forene os og kæmpe for universelt broderskab, tage verden ud fra hænderne på disse hykleriske borgerlige udbyttere.

Kun på denne måde vil Tredje Verdenskrig blive undgået og varig fred opnået.

I 1915 udtalte V.I. Lenin, Oktoberrevolutionens store leder, forudseende:

”Kapitalismen er blevet reaktionær … menneskeheden står over for alternativet enten at indføre socialisme eller opleve år og endda årtiers væbnet kamp mellem ’stormagterne’ for kunstig bevarelse af kapitalismen … og national undertrykkelse af enhver art.” (”Socialismens principper og krigen 1914-1915”, Samlede værker, bind 21)

30. marts 2022

Oversat fra Unity & Struggle nr. 44, 2022
Udgivet af Den Internationale Konference af marxist-leninistiske partier og organisationer, CIPOML

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top