skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Klassestaten opruster med ny epidemilov

Af Dorte Grenaa, Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

Forleden faldt jeg over en overskrift, der lød ”Kunsten at afskaffe demokratiet i demokratiets navn”. Det var ikke artiklens ærinde at beskæftige sig med, hvad slags demokrati vi egentlig har i dag, men hvordan der i det borgerlige demokrati foregår store forandringer og indskrænkninger i folkets og ”vores alle bedstes” navn.

En hovedpointe var, at militærkup med tanks i gaderne og afsatte regeringer i eksil har det med at vække indædt folkelig modstand, og at militærregimer er dyre at opretholde. Så hvis mindre kan gøre det samme billigere og lige så effektivt sikre storkapitalen, så er det dens første valg. Den pointe ledte unægtelig tankerne direkte hen på det, der sker lige nu, hvor den socialdemokratiske regering og Folketinget hastebehandler en ny epidemilov, der er en totalitær stat værdig.

En af de ting, vi i et kommunistisk parti som APK arbejder med op til en partikongres som den 9. kongres, vi skal holde i år, er at diskutere og analysere de udviklinger, der sker i vores samfund, deres konsekvenser for arbejderklassen, og hvad der må gøres. Denne lille artikel er et bidrag i den kollektive proces i og omkring partiet med kongresforberedelser.

Hvad skal forslaget til epidemilov bruges til og hvorfor kommer det nu?

Det nemme svar ville være, at det er, fordi vi har en Corona-pandemi, og smitte skal bekæmpes. Det er bare ikke sådan, det forholder sig. Smitsomme pandemier bekæmpes ved at opruste det offentlige sundhedsvæsen, så der er ansatte, sengepladser og udstyr nok. De bekæmpes ved, at sociale-, bolig- og arbejdsmiljøforhold bringes i top. Og ved at sikre kontrol og adgang til værnemidler, test, vacciner og medicin.

Epidemiloven har da også et helt andet sigte. Den er designet som et direkte værktøj i klassekampen, direkte vendt mod arbejderklassen og arbejderklassens kamp. Den herskende klasse og deres statsapparat kan, ligesom i terrorlovgivningen, selv bestemme, hvad en almen sygdom og en samfundskritisk sygdom er. Og det er alt, hvad der kan true deres profit og ret til denne. På det grundlag kan de erklære fuld undtagelsestilstand, sætte alle borgerlige demokratiske rettigheder ud af kraft, tvangsfjerne og tvangsisolere og tvangsbehandle ”smittede” og ”smittespredende personer”. Historien og virkeligheden i dag i verden er fuld af eksempler på, hvad det kan betyde for arbejdere, ungdom og befolkninger, der protesterer over den førte klassepolitik.

Epidemiloven er skabt i frygt for den dag, hvor den stadig hårdere krisepolitik mødes med voksende protester og ikke længere kan gennemføres. Virus og bakterier udryddes ikke med overvågning, og tvang. Allerede lang tid før Corona var denne udvikling i gang med en endeløs række af terror-, lømmel-, bande- og andre lovpakker med deres klare klassestempler. Og senest et politiforlig lige før jul, der med Enhedslistens stemmer giver statens voldsapparat inklusive militæret endnu flere våben, midler og beføjelser til at sætte ind ved social uro og ”samfundskritiske” situationer.

Det er borgerskabets klassestat, der opruster til at komme igennem den voksende økonomiske og sociale krise. De bruger den frygt i befolkningen, som Corona-pandemien og den utilstrækkelige håndtering har skabt, til ” demokratisk” at gennemføre det.

Denne lov er så alvorlig, at fagforeningerne burde sætte foden ned og bruge den magt, der ligger i at stoppe al produktion og arbejde, det eneste magthaverne har respekt for, indtil loven var taget af bordet. De såkaldte venstrefløjspartier, der hævder at være vores talerør i Folketinget, burde trække deres parlamentariske grundlag under regeringen, hvis loven ikke tages af bordet. I stedet ser det ud til, at topledelserne begge steder hytter deres eget skind og egne poster og lukker øjnene, til det er for sent, og lader, som de ikke kender konsekvenserne, mens de højst retter skønhedsfejl.

Lige nu er det populistiske og højrefløjsgrupper, der tegner modstanden mod epidemiloven på gaderne. For kommunisterne, APK, er det vigtigt, at arbejderklassens interesser bliver synlige, da det i sidste ende er dem, epidemiloven vil blive brugt imod.

  1. januar 2021

se også studiespalten “Marxismen-leninismen om staten”

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top