Indlæg i workshop om kvinder og migration på den 3. latinamerikanske og caribiske kvindekonference juli 2023
De fleste migranter fra Latinamerika og Caribien søger mod USA med Mexico som et vigtigt transitland. De vigtigste grunde til legal og illegal migration er fattigdom, tvungen fordrivelse og søgen efter en bedre fremtid. Under COVID-19-pandemien implementerede den tidligere præsident Donald Trump Lov 42, som gjorde det muligt at udvise migranter, der ankom illegalt til USA. Domstolene har nægtet at omstøde den under Biden-administrationen. Formålet med loven er at kontrollere illegal migration ved kun at tillade grænsepassager for dem, der søger om asyl fra deres oprindelseslande.
I februar 2023 nægtede Mexico at forny “Stay in Mexico”-traktaten med USA, som betyder, at folk af andre nationaliteter skal vente i Mexico på en afgørelse af deres ansøgning om asyl i USA. Resultatet af denne traktat er massedeportation af migranter. Illegale migranter i Mexico straffes med 10 år, så de ikke kan ansøge om lovligt asyl. Et bevis på dette er, at USA mellem marts 2020 og december 2022 gennemførte et stort antal deportationer og hjemsendelser under Lov 42. Med støtte fra nationalgarden i Mexico skete der en voldsom inddæmning af den massive tilstrømning af migranter, der forsøger at krydse Mexico til fods. USA forsøgte sig med en ny taktik og annoncerede, at de ville tage imod 30.000 borgere hver måned fra Venezuela, Nicaragua, Cuba og Haiti, hvis de havde en “sponsor” i USA. Mexico registrerede et højt antal udvisninger i 2022 til USA, samtidig med at de anslåede pengeoverførsler fra mexicanske migranter bosat i USA nåede et niveau på mere end 58 milliarder dollars om året.
Med hensyn til humanitære visa, har USA nægtet tage ansvaret for konsekvenserne af sine politikker for intervention, udplyndring og fattigdom og klimaforandringer. De har nægtet folk fra Mellemamerika lovlig indrejse trods tvangsfordrivelse af hele samfund. Læg dertil den imperialistiske konsekvens af tvangsforflytningen af hele lokalsamfund, af kontrol af territorier via karteller og organiseret kriminalitet i oligarkiets og amerikanske og canadiske udvindingsindustriers tjeneste. I 2020 var El Salvador og Mexico to lande, hvor tvangsforflytninger med vold blev registreret. De var samtidig de lande med flest illegale migrationsbevægelser fra Mellemamerika til det nordlige Mexico og USA. Fra New Mexico i USA rapporterede om næsten 10.000 fordrivelser som følge af voldelige konfliktsituationer det år. USA’s regering afviser størstedelen af asylansøgningerne med humanitært grundlag med argumenter om, at det destabiliserer landet.
Befolkningsbevægelser sker pga. konsekvenserne af den økonomiske krise skabt af den amerikanske imperialisme. På trods af det faktum, at mellem 2010 og 2016 steg antallet af folk i arbejde i Mellemamerika, så arbejdede de mere end 48 timer om ugen, lønningerne lå under inflationen, og der blev ikke gjort fremskridt i at udrydde fattigdom. For eksempel, selvom kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i lande som El Salvador, Guatemala og Honduras betød, at mange af disse lande havde et højt antal i arbejde, så betød jobbene ikke tilstrækkelig sikkerhed og økonomisk stabilitet.
Migranternes profil ændrer sig med en betydelig stigning i antallet af kvinder og børn, unge, LGBT+-personer og andre sårbare grupper. Der er indført tiltag og aftaler mellem regeringerne i USA, Mexico og andre lande om at kontrollere migranterne og give lovlige muligheder, såsom oprettelsen af regionale centre i Colombia og Guatemala til at søge om asyl uden at forlade hjemlandet. Spanien og Canada har også forpligtet til at modtage mennesker, der sendes fra disse centre.
Kvinder
I Mexico har der været en stigning på 34 procent i antallet af kvindelige migranter. Blandt papirløse fra Centralamerika i 2022 var mere end en tredjedel af dem strandet i Chiapas. Derudover har der været en stigning på 48,4 % i udstedelsen af arbejdskort. Guatemalanske og honduranske kvindelige arbejdere udgør de største grupper af kvindelige migrantarbejdere ved Mexicos sydlige grænse. De migrerer for at få arbejde og er ansat som midlertidige daglejere i landbruget, som hushjælp, i uformel handel, som servitricer på barer og i prostitution.
Analysen af de mange former for vold, som kvinder oplever, når de migrerer, er omfattende. Antallet af kvinder ledsaget af mindreårige som følge af vold i hjemmet er stigende. Men den nuværende information er begrænset og fragmenteret, når det gælder om at vurdere, hvordan de særlige migrationsprogrammer, der beskytter menneskerettighederne, virker, og i endnu højere grad dem, der arbejder i transit- og destinationslandet. Parlamentariske initiativer er blevet fremmet for mennesker med handicap, for at migranter kan udøve deres stemmeret, uanset hvor de er. Men det er ikke en interesse, der rækker til at etablere, forsvare og udvide deres arbejdstagerrettigheder, adressere boligspørgsmålet, som indtil videre er improviseret, midlertidig, utilstrækkelig, som en slags ly.
Vandrende arbejdskraft
Regeringerne har også lavet tiltag til at styre migrationen med henblik på arbejdskraft til fordel for kapitalens interesser. I 2022 annoncerede regeringen i Guatemala 25.000 guatemalanske arbejderes tilknytning til det mexicanske IMSS som en del af deres strategi for at styrke deres interesser i det sydlige Mexico og den nordlige trekant i Mellemamerika.
Tekstil-maquilaen (en særlig profitabel lavomkostningsindustri med henblik på eksport til USA) er en feminiseret sektor, selvom mænd i de senere år er blevet mere og mere involveret i tekstilindustrien, og den er massivt integreret i de amerikanske fabrikker i Mexico. I januar 2022 begyndte rekrutteringsfasen af mellemamerikanske migrantarbejdere i Ciudad Juárez. Eksportindustriens sammenslutning i Ciudad Juárez samler mere end 300 maquilas i det nordlige Mexico, og de havde tidligere meddelt, at de håbede på at kunne få bragt migrantarbejdere ind inden tredje bølge af COVID i december 2021.
Den amerikanske maquiladora-virksomhed er i gang med at indføre midlertidigt tre måneders prøvearbejde for 17.000 arbejdere med det formål at vende nedgangen i bilproduktionen. Via Ministeriet for Arbejde og social Sikkerhed har de formaliseret rekrutteringen, hovedsageligt folk fra Guatemala, Cuba og El Salvador som en start gennem Den nationale arbejdsformidling (Servicio Nacional del Empleo) for at arbejde i kommercielle kæder som OXXO og på udenlandske tankstationer. Arbejderne har ikke kontrakter på mere end tre måneder, der ingen sikkerhed om arbejde derefter og store bureaukratiske krav forbundet med at søge om at blive mexicansk statsborger.
Som konklusion må vi, stillet over for kapitalens reorganisering for at intensivere udbytningen af migranternes reservearmé, sætte en klassekampslinje i fagforeningerne og organiseringen af sociale spørgsmål i centrum som redskaber til at overvinde splittelse og opdeling. Med hensyn til klasseværktøjer har de fleste fagforeninger i lang tid nægtet at rekruttere og optage migrantarbejdere fra de sydlige stater i Mexico, hvilket undergraver deres evne til at svare igen på de aktuelle problemer. Situationen har ændret sig. I 2021 oprettede Starbucks-ansatte i USA deres egen uafhængige fagforening for klassebevidste immigrantarbejdere. I 2022 tog Amazon-arbejderne i USA skridtet til, at migranter også kan deltage i opbygningen af deres fagforening. Arbejderne i Amazon har kæmpet for retten til faglig organisering siden 2019.
De store fagforeninger har måttet acceptere tilstrømningen af migranter og lave ændringer, der kan fungere som et rum for organisering og kamp for migranter. Disse eksempler er mest bemærkelsesværdige i europæiske lande, f.eks. organisering af den første rengøringsstrejke i Schiphol Lufthavn i Amsterdam i 2009, hvor det hovedsageligt var papirløse migranter fra Tyrkiet, Marokko og flere latinamerikanske lande samt hollandske statsborgere, der deltog. Rengøringsarbejderne demonstrerede, at fagbevægelsen kan blive en model, der garanterer retten til arbejde i rengøringsbranchen gennem deres konkrete sejre. På trods af den tilsyneladende opdeling i oprindelseslande og køn skabtes en enhed i forhold til klasse. I Mexico opnår den faglige organisation for migrerende daglejere i landbruget og maquila-, industri- og servicearbejdere langsomme, men stabile fremskridt på basis af tilknytning til eksisterende fagforeninger som SINDJAA, Den nationale uafhængige og demokratiske Union af daglejere og SNITIS 20/32, Den nationale uafhængige Union af arbejdere i industri og servicesektoren, bevægelsen 20/32.
Med hensyn til vold er menneskehandel eskaleret til forbrydelser mod menneskeheden, som sagerne om de grupper af migranter, der blev dræbt og efterladt i overfyldte godstransporter i transit gennem Mexico, samt trafficking- og seksuelle udnyttelsesnetværk, viser. Karavanen Mødre fra Centralamerika er et sted for permanent kamp, der søger at synliggøre og hjælpe familiemedlemmer, der rejser langs migrantruten i søgen efter deres slægtninge, som savner deres kære, som rejste for at opnå den amerikanske drøm og aldrig nåede frem. De kræver, at myndighederne overholder lovene, og hjælper dem med den eftersøgning, der burde være myndighedernes ansvar. Nogle familier har fundet svar, rester af familiemedlemmer, hvoraf nogle stadig er i live.
Vores opgaver som organiserede kvinder
Historisk er kvinder blevet stemplet som afhængige, svage, skrøbelige, utilstrækkelige og utilstrækkeligt beskyttede. Virkeligheden er, at det kapitalistiske system afhænger af udbytningen af mennesker og natur for ikke at bryde sammen. Og det er derfor op til os at påvirke og deltage i den organisering af migranter for at bryde det imperialistiske herredømmes lænker, for at nedbryde deres lovlige og ulovlige grænser, sætte slogans og gøre en fælles indsats for at forsvare demokratiske rettigheder og garantier, for at stoppe fremmedfjendske og racistiske ytringer og praksis og de mange former for vold.
Massebevægelser kan forvandle en økonomisk krise til en politisk krise, modstand ved grænserne for at indlede forhandlinger vil før eller siden ophøre med at være et mål i sig selv og blive til folkelige opstande og oprør. I særdeleshed vil erfaringerne fra de oprindelige folks sociale og folkelige kampe i det sydlige Mexico fungere som en støtte i processen med at forene kampene og handling. I den vil migrant- og indvandrerkvinder uden tvivl være i forreste række af kampen mod imperialistiske forbrydelser og deres institutioner, ligesom kvinder i resten af verden. Organiserede kvinder og kvindelige arbejdere må stå sammen med vores klasse for at lade sig lede af den internationale arbejderklasses erfaringer for at bevæge sig fremad mod processer af revolutionære skridt til at gribe magten og opbygge et nyt samfund, hvor hver enhver giver efter evne og får efter behov, socialismen.
Indlæg i workshop om kvinder og migration på den 3. latinamerikanske og caribiske kvindekonference af Sammenslutningen af revolutionær ungdom i Mexico, Den Revolutionære Folkefront i Mexico og Mexicos Kommunistiske Parti (marxist-leninister), juli 2023