Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

NATO-landene smider velfærden under bussen

Af Jan R. Steinholt, KFML, Norge

NATO-topmødet den 24. juni 2025 fastholdt USA’s krav om, at alle medlemslande skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på militære formål.

Det er et enormt beløb – og mere end dobbelt så meget som NATO’s nuværende mål på to procent af BNP.

Norge er allerede i gang med at opfylde kravet som følge af det massive oprustningsprogram, der er indeholdt i den langsigtede forsvarsplan (LTP) og forsvarsaftalen, som støttes af alle parlamentariske partier.

Jens Stoltenberg, finansminister og tidligere NATO-chef, praler af, at Norge vil bruge 3,3 procent på det såkaldte forsvar efter tillægsbevillinger i år. Dette tal inkluderer også de ekstra 50 milliarder til Ukraine. Det placerer Norge i det øverste lag af NATO-lande allerede inden alliancens topmøde. Belgien, Canada, Kroatien, Italien, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Slovenien og Spanien har endnu ikke nået målet på to procent.

Norges BNP målt pr. indbygger i 2024 var næsten en million kroner, eller 932.843 NOK, ifølge Statistisk sentralbyrå i Norge. BNP viser den årlige produktion af varer og tjenester i et land med fradrag for varer og tjenester, der indgår i produktionen.

Et helt sundhedsbudget

To procent af dette svarer til 18.657 kroner fra hver eneste af os. Fem procent svarer til 46.642 kroner. Det er omtrent det samme som hele Sundheds- og Omsorgsministeriets budget (248 milliarder norske kroner).

For mange gældsplagede NATO-lande er målet næsten uopnåeligt. NATOs generalsekretær Mark Rutte blødte derfor pillen op ved at sige, at 1,5 af de fem procent kunne bruges til “forsvarsrelaterede formål”. Investeringer i infrastruktur- og transportprojekter for mere militær mobilitet kunne falde ind under denne kategori.

I modsætning til de fleste andre NATO-lande behøver Norge ikke at optage gigantiske lån og køre med store budgetunderskud for at opfylde Donald Trumps og Mark Ruttes krav. Men så længe den finanspolitiske regel for brug af oliepenge gælder – og det siger finansminister Stoltenberg, at den gør – vil disse investeringer i ammunition, våben, krigsmateriel og besætninger betyde nedskæringer i de dele af statsbudgettet, der handler om velfærd.

Det reviderede statsbudget for 2025 tilfører yderligere 2,5 milliarder norske kroner til det norske forsvar og 65 millioner norske kroner ekstra til den norske efterretningstjeneste. Støtte til Ukraine og amerikansk finansiering af den norske efterretningstjeneste er ikke inkluderet. Samtidig reduceres store offentlige transportprojekter med 330 millioner norske kroner. Alderspensionerne reduceres med 1,6 milliarder norske kroner i forhold til det afbalancerede budget (blå bog) for 2025.

Planlægning af en forestående krig

Som et ekko af Rutte og de andre europæiske statsledere siger statsminister Støre, at “vi må forberede os på krig”. Tyskland under Friedrich Merz har slået en endnu mere aggressiv tone an. Tidligere talte tyske ledere og generaler om “forsvarsevne” (Verteidungsfähigkeit). Nu er det det nye ord “krigskapacitet” (Kriegstüchtigkeit), der gælder.

Forsvarsevne er blevet omdøbt til “krigsevne”

De europæiske statslederes sprogbrug åbner mere og mere op for en angrebskrig fra NATO’s side for at “slå Rusland til plukfisk”. Generalinspektøren for den tyske hær, Carsten Breuer, forventer, at NATO vil være i krig med Rusland inden for få år. I mellemtiden vil Tyskland etablere Europas største konventionelle hær, uanset hvad det koster.

NATO-chef Mark Rutte og de europæiske regeringer taler allerede om mulige skattestigninger, “hårde prioriteringer” og “svære valg” for at finansiere krigsforberedelserne. “Jeg vil være ærlig og sige, at når vi investerer så meget i at have et tidssvarende forsvar, bliver der færre ekstra penge til andre formål,” sagde statsminister Jonas Gahr Støre sidste sommer.

Det var, før fem procent-kravet blev lanceret i NATO. Man skal ikke være god til hovedregning for at indse, at det nye oprustningskrav betyder endnu færre penge til andre formål. Det indser “velfærdspartierne” SV og Rødt selvfølgelig også. Men disse nye NATO-venner og Støre-kammerater er påfaldende tavse. Med forsvarsforliget har de bundet sig selv til masten.

Først udgivet på ”Revolusjon” juni 2025

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top