skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

OK18: fagtoppens fallit og bevægelsens styrke

Jonas Ørting, Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

I fagforeningerne og blandt mange erklæret venstreorienterede opfattes forligene i OK18 som en sejr.

Det var imidlertid ikke forligene ved OK18, der blev sejren for de offentligt ansatte. Det var selve OK18-bevægelsen, dens omfang, kraft, vilje til fælles kamp og nye erfaringer, der blev en sejr. Forligsresultaterne var magre og defensive, i det store hele status quo, efter mange års tilbageholdenhed. Og i en situation, hvor de offentligt ansattes arbejdsforhold er under konstant pres, hvor vi løber hurtigere år for år. Ved næste overenskomst har de offentligt ansatte altså endnu mere at kæmpe for.

Vores forbundstoppe viste sig fuldkommen ude af stand – og uden vilje – til at udløse bevægelsens styrke til at kæmpe gode resultater hjem.

OK18-bevægelsen – en kæmpe sejr

OK18-bevægelsen manifesterede en historisk bredde og solidaritet. Kravet om ordentlige vilkår for de offentligt ansatte havde et stort flertal af befolkningen bag sig, og bevægelsen samlede på tværs af offentligt og privat ansatte, studerende, arbejdsløse og pensionister.

Det var ikke fagforeningernes beskedne og defensive krav, der skabte bevægelsen, men den stigende ulighed, de skærpede klassemodsætninger i befolkningen, som gav basis for, at millioner af danskere stod skulder ved skulder imod arbejdsgiversiden, og i særdeleshed regeringen.

Bevægelsens styrke kom for alvor til udtryk med arbejdsgivernes lockoutvarsel. En lockout så omfattende, at det gav genlyd i Europa. Den danske regering truede simpelthen med at lukke den offentlige sektor ned. Et angreb ikke bare på de offentligt ansatte, men på hele befolkningen.

Mange bevægelser havde vaklet under sådan et angreb, men ved OK18 var det med til at blotlægge klassemodsætningerne og magtstrukturerne og blev et samlingspunkt for befolkningens utilfredshed med Christiansborg.

En samlet front af fagforeninger

Det lykkedes forbundene at skabe en samlet front af fagforeninger under parolen ”En løsning for alle”.

At det var nødvendigt og muligt, skyldtes i hvert fald to faktorer:

1) Arbejdsgiversiden med regeringen i spidsen er i offensiven. På flere fronter angribes de danske fagforeninger, og deres indflydelse undergraves. Socialdemokratiet er ikke længere fagforeningernes parti, hvilket de glimrende demonstrerede ved at stemme for lockout i Kommunernes Landsforening.

Selv de mindst kampvillige forbund må kunne se skriften på væggen.

2) Utilfredsheden nedefra har en enorm bredde og dybde, og spontant organiseret fagopposition er en reel fare.

Toppen af fagforeningerne – arbejderaristokratiet – kæmper altså for sin eksistensberettigelse og overlevelse. Den samlede front af fagforeninger ved OK18 skal ses i dette lys.

Sideløbende med OK18, men påfaldende diskret, tog de forskellige forbund stilling til fusionen af LO og FTF til et nyt megaforbund. Det er fuldstændigt i tråd med fagtoppens kamp for overlevelse og afspejler godt, at fagforeningerne mere er instrumenter for arbejderaristokratiets interesser end for arbejdernes interesser.

At enhed for arbejderaristokraterne og enhed for arbejderne er to forskellige ting, illustreres blandt andet ved den konsekvente isolation af de arbejdsløse. De danske fagforeninger har for længst fralagt sig kampen for de arbejdsløse og har tværtimod bakket op bag mange angreb på dem.

For arbejderne var de omfattende og kæmpende sociale bevægelser en helt naturlig forbundsfælle ved OK18. Kravet om ordentlige vilkår for de offentligt ansatte hænger naturligt sammen med ordentlige vilkår for befolkningen.

Der var antrit til sådanne alliancer: ”Jeg er privatansat og bakker op om de offentligt ansatte” blev suppleret med ”Jeg er arbejdsløs og bakker op om de offentligt ansatte”. Men det faktum, at arbejderaristokratiet ikke deler interesser med de arbejdsløse, spændte ben for en egentlig alliance, og det er en vigtig opgave fremover at stille de sociale kampspørgsmål centralt i den faglige kamp.

Cirkustigeren

Ved tillidsmandsmødet i Fredericia i marts var salen ikke opdelt efter forbund, men efter geografi. En konstatering af, at organiseringen i høj grad foregår lokalt og tværfagligt – en vigtig retning for bevægelsen.

Det er græsrodsinitiativerne, der gør kampen levende, sikrer den momentum. Det ved fagtoppen, og de søger at gøre de aktive, de kæmpende, til deres cirkustiger. ”Se, hvor farlig den er,” siger de, mens de omhyggeligt tøjler den.

Da privatansatte fagligt aktive blokerede forligsinstitutionen, kunne det have været startskuddet til en militant kamp med punktstrejker, blokader osv. Med pølsevogn og hornmusik gik fagtoppen målrettet efter folkefestmodellen fra 1. maj, et af mange eksempler på, hvordan brodden klippes af den faglige aktivisme.

Omvendt greb bevægelsen mange af fagforeningernes initiativer. ”Musketereden” blev eksempelvis langt mere vidtrækkende og stærk, solidariteten bag den virkeligt dyb, og den endte med at være en barriere for fagtoppens forræderi.

Men fagtoppen ved, at cirkustigeren kan bide, hvis man er uopmærksom. Det danske arbejderaristokrati og dets organisationer er formet og skærpet gennem 100 års kamp mod de revolutionære, og i det omfang faglig kamp gøres afhængig af dem, vil fredspligten og klassesamarbejdslinjen stå umådeligt stærkt.

OK18 (og OK17 for de private) har vist ét af redskaberne til at vriste den faglige kamp ud af fagtoppens greb. Facebookgrupper har fungeret som tværfaglige platforme for kommunikation og organisering og har vist, hvor afgørende det er med medier og fora uden for fagforeningernes kontrol.

En bevægelses virkelige styrke skabes nedefra, når arbejderne og befolkningsgrupper har fået nok og kræver ændringer og forandringer.

Dette er nogle af de erfaringer, der skal bruges fremover. Dels de forsatte kampe for bedre løn- og arbejdsforhold, ligeløn, flere varme hænder, retten til overenskomstdækket arbejdstid og arbejdstidskravet, både for privat og offentligt ansatte. Og dels i de fortsatte omfattende protester og kampe for en bedre offentlig sektor og mod de konstante nedskæringer, effektiviseringer og privatiseringer.

Regeringen har bebudet store nye reformer af den offentlige sektor her til efteråret.

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top