Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Om partiets ideologiske arbejde

Af Heron Barroso – Brasiliens Revolutionære kommunistiske parti, PCR

“Teori ophører med at have et formål, når den ikke er forbundet med revolutionær praksis, ligesom praksis er blind, hvis revolutionær teori ikke oplyser dens vej.” (J. Stalin, “Leninismens grundlag”)

Opgaven med at organisere og gennemføre revolutionen kan kun udføres med succes, hvis hver kammerat forstår og inkorporerer grundlaget for marxismen-leninismen i sin daglige praksis. At studere ideerne fra Marx, Engels, Lenin og Stalin, erfaringerne med at opbygge socialisme i andre lande, programmet og de dokumenter, der er offentliggjort af partiet, giver os mulighed for at lære den rigtige måde at analysere og løse ethvert problem i det politiske og personlige liv fra et revolutionært synspunkt for at bekæmpe indflydelsen fra individualisme og borgerlig ideologi, at styrke den kommunistiske moral og fortsætte med at arbejde entusiastisk for socialismens sejr.

Marxismen-leninismen er en ekstraordinær doktrin. Før Marx vidste arbejderne ikke, hvorfor de blev udbyttet, eller hvorfor jorden, fabrikkerne, maskinerne, bankerne, butikkerne, kort sagt produktionsmidlerne, var en håndfuld kapitalisters ejendom, mens de – arbejderne, de sande producenter af al rigdom – ikke havde andet end en elendig løn og et liv fuld af afsavn. Marx og Engels ophøjede socialismen til videnskabens status og viste arbejderne,  at de er verdens sande herrer. For første gang i historien ophørte menneskehedens tusindårige ønske om at leve i et samfund uden sult, arbejdsløshed og krige med at være en fjern drøm og blev mulig gennem revolution.

Hvordan kan du ikke blive fascineret af disse ideer? De mobiliserer, giver energi til de modløse, leder de fortabte, ryster de ligeglade, organiserer og sætter masserne i bevægelse. Derfor er en af de revolutionære kommunisters vigtigste opgaver studiet, agitationen og propagandaen for videnskabelig socialisme.

Kæmp og studer

Stalin definerede marxismen som “videnskaben om lovene for naturens og samfundets udvikling, videnskaben om de undertrykte og udbyttede massers revolution, om socialismens sejr i alle lande og om opbygningen af det kommunistiske samfund.” Som al videnskab kan enhver komme kende principperne og grundlaget for marxistisk teori i dybden, så længe de studerer med dedikation, metode og disciplin. For arbejderne er dette et spørgsmål om liv og død, for de kan kun slippe af med arbejdsgivernes udbytning, hvis de er bevæbnet med en revolutionær teori, der viser vejen til erobring af magten og opbygningen af det nye samfund.

På trods af dette er der desværre stadig en undervurdering af betydningen af partiets teori og ideologiske arbejde blandt os. Bevis for dette er de kollektiver, der ikke studerer ofte i deres møder, lederne, der ikke følger, hvad medlemmerne læser, hovedkvarteret, der ikke har et organiseret bibliotek og manglen på planlægning for at gennemfører skolingskurserne.

Mange kammerater er enige om, at “uden revolutionær teori er der ingen revolutionær bevægelse”, men siger, at de ikke har tid til at studere på grund af de mange opgaver i partiet. Ved at gøre dette lader de sig dominere af hverdagens travlhed og glemmer, at kommunistisk ideologi ikke udvikler sig spontant i vores bevidsthed uden indsats og initiativ. Det er rigtigt, at de voksende politiske opgaver og ansvar, vi har, kræver meget af vores tid og energi, men det kan ikke bruges som en undskyldning for ikke at studere marxismen eller betragte dette spørgsmål som en sekundær ting, hvilket kan gøres, når der er tid tilbage. Hvis vi nu planlægger mødekalenderne og massebevægelsens aktiviteter, hvorfor kan vi så ikke også planlægge vores studie med veldefinerede mål, tidsplaner og deadlines? På samme måde er det nødvendigt at bekæmpe fejlopfattelsen hos dem, der tror at lære teorien er noget meget vanskeligt, og at dette kun er en opgave for “kloge hoveder”. Det er rigtigt, at studiet af marxismen har sine vanskeligheder, men de kan overvindes, hvis vi vedtager korrekte læringsmetoder og søger støtte i kollektivet.

Hvis enhver kammerat, hvad enten det er en græsrodsaktivist eller en partikadre, med en kritisk ånd undersøger sin brug af sin tid, vil de utvivlsomt komme til den konklusion, at de spilder mange timer på at forbruge ubrugeligt indhold imprægneret med borgerlig ideologi på tv og internettet, dette sande massedistraktionsvåben. Vi spilder også meget tid på aktiviteter og møder, der ofte starter for sent og tager længere tid end nødvendigt, fordi de er dårligt forberedt. Denne spildte tid kunne bruges til at læse partiets avis, til udøvelse af fysiske aktiviteter, til kultur, til at afholde kurser og til individuelle studier af marxismen-leninismens klassikere, hvoraf mange allerede er udgivet af vores partiskole Edições Manoel Lisboa.

Dette handler ikke om at lade være med at se tv, se en film eller fremme færre møder og aktiviteter, men om at indse, at vores problem ikke er mangel på tid eller kapacitet, men på kriterier, organisation og disciplin. Hvis vi retter disse fejl, vil vi helt sikkert finde den nødvendige og tilstrækkelige tid til at læse, studere, udøve og udføre vores opgaver.

Ideologisk kamp

Men intet af dette vil blive gjort uden at føre en dyb ideologisk kamp mod spontanitet, intellektuel dovenskab og tilpasning. Uden kritik og selvkritik, uden årvågenhed og revolutionær kontrol svækkes partiets sammenhængskraft, fasthed og kampvilje, den militante efterlades uden fremtidsudsigter, afskrækkes fra arbejde, lader sig påvirke af fjendens propaganda og mister tilliden til arbejderklassen og revolutionen.

Det ideologiske arbejdes svaghed hindrer også vores kamp mod individualisme, machismo og andre manifestationer af borgerlig ideologi inden for partiet og åbner dørene til vores organisation for nutidens revisionismes liberale opfattelser og kontrarevolutionære bander, som afviser marxismen-leninismen og erstatter den med eklektiske og postmoderne teorier, som grundlæggende benægter demokratisk centralisme, bolsjevikisk disciplin og kommunistiske moralske principper.

Faktisk vakler kammerater, der ikke studerer, ofte om grundlæggende spørgsmål om partiets politik og er et let bytte for provokatører og opportunister, idet de lader sig rive med af internettets “modeluner” og “polemik”. På denne måde har de sværere ved at arbejde med styrke, energi og entusiasme og ender med at bevæge sig væk.

Tværtimod, de, der stræber efter at forstå og tilegne sig vores ideologi og politiske linje, kæmper hårdere, lader sig ikke overvælde af vanskeligheder, hæver deres moral og tøver ikke med at give al deres tid, energi og intelligens til kampen for arbejderklassens befrielse.

Om betydningen af ideologisk dannelse i opbygningen af den nye mand og kvinde er det værd at huske ordene fra kammerat Ho Chi Minh, den store leder af den vietnamesiske revolution: “For at eliminere konsekvenserne af det gamle samfund, for at skabe en revolutionær dyd i os selv, må vi studere, perfektionere os selv, omforme os selv for at komme videre uden ophør. Hvis vi ikke stræbte efter at gøre fremskridt, ville vi gå tilbage og sakke bagud. Nu vil den tilbagestående mand, blive afvist af det samfund, der udvikler sig.”

Derfor, hvis vi ikke ønsker at tøve med revolutionens opgaver, må vi studere videre, tilegne os marxismen-leninismens generelle principper, dens revolutionære ånd og omsætte alt, hvad vi har lært, i praksis. Den sande kommunist, hvor hun eller han end måtte være, uanset vanskelighederne, må altid være i spidsen, forny sin tillid til partiet og visheden om socialismens sejr.

Vores opgaver

I lyset af dette må hver militant og partiet som helhed tage ideologisk arbejde alvorligt. Dannelsen af kollektiverne og den individuelle undersøgelse skal planlægges, diskuteres på møderne og ledsages af assistenterne og ledelsen. At læse og reflektere over hver artikel i vores parties avis ”Sandheden” er udgangspunktet. At læse publikationerne fra Edições Manoel Lisboa er det næste skridt, efterfulgt af læsning af andre klassiske bøger om marxisme-leninisme og ved at gennemføre introduktionskurser til marxismen for de nye medlemmer, ved organisering af et bibliotek i hver stat og ved udførelse af den nationale tidsplan for dannelse af Manoel Lisboa-skolen. Som vi sagde, kan manglen på tid løses med mere organisation og opdeling af opgaver.

Hvis vi kan overvinde undervurderingen af teoristudiet, vil vort parti kæmpe endnu bedre for revolutionen.

  1. maj 2023

Oplæg til PCRs Manoel Lisboa Nationale partiskole

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top