Siden januar har en magtfuld mobilisering med strejker og demonstrationer fået millioner af arbejdere, mænd og kvinder, arbejdende, unge, pensionister på gaden i franske byer. Kernen i denne dybe bevægelse er afvisningen af en ny modreform af pensionssystemet, hvor alle skal arbejde to år mere. ”64 år – NEJ” har det lydt fra demonstranter i ugevis ikke bare i de store byer, men også i mellemstore byer i alle regioner i landet.
Siden den 19. januar har en samling af alle fagforbundene, indkaldt til otte demonstrationer, de største siden 1995. Denne store enhed, som ikke har været set i årevis, er baseret på modstanden mod at hæve pensionsalderen 64 år og mod de flere år der skal indbetales til pensionen. Den holdning har ikke ændret sig siden bevægelsens begyndelse. At fagforeningernes ledelser står fast, skyldes først og fremmest presset fra arbejdere, demonstranter og strejkende, som ikke ønsker at “arbejde til vi dør”.
I et land, hvor den faglige organisationsgrad er lav, har enheden mellem fagforeningerne været med til at udvide mobiliseringen af arbejderklassen, der er bevægelsens rygrad, og som har trukket befolkningen med sig. Endnu en gang har arbejderklassen vist sin vigtige rolle i samfundet. For når den mobiliserer og strejker, så går hele systemet i stå. Det er arbejderklassen, der kommer til at mærke den ekstra udbytning, der bliver resultatet af pensionsreformen. Mobiliseringen af arbejderklassen, der direkte rammer de kapitalistiske profitter.
Den reform, der er for meget
Mobiliseringen kommer efter en bølge af strejker, der begyndte i slutningen af 2020 for højere løn. Den fortsætter, fordi prisstigningerne mere og mere påvirker reallønnen og befolkningens levevilkår. I disse strejker, der berørte store monopoler (Total Energies, Sanofi…) såvel som mellemindustrier, monopolernes underleverandører, har arbejderne på gulvet stoppet produktionen ved at organisere blokader og støtte og solidaritet fra andre arbejdere og folk.
Præsident Macron og hans regering har mangedoblet angrebene på de arbejdsløse, de hjemløse, de unge, hvis forhold bliver mere og mere usikre, kvinderne, der arbejder i sundhedsvæsenet, uddannelse, social deltagelse, hjælpemidler til ældre … alle sektorer, der er hårdt ramt af politikken for afvikling af offentlige tjenester og nedskæringer i de sociale budgetter. I alle disse sektorer har der udviklet sig modstand, og den store mobilisering mod pensionsreformen har krystalliseret vreden og modstanden.
«49.3»
Den 16. marts har premierministeren brugt «49,3» til at gennemtvinge vedtagelsen af reformen. 49.3 er en “forfatningsmæssig mekanisme”, i regeringens hånd, for at stoppe den parlamentariske diskussion.
Gennem denne “lovlige” magtdemonstration viste Macron sin sande natur: en præsident, der står til tjeneste for arbejdsgiverne, de rige og våbenproducenterne. En præsident, der tjener det kapitalistiske system, som bruger alle mekanismerne i det borgerlige parlamentariske demokratis institutioner til at gennemtvinge oligarkiets og dets monopolers diktat.
Faktisk er denne reform lavet for de store aktionærer, monopolerne, der ønsker at erobre de milliarder, der tages fra pensionerne, de milliarder, der tages fra de arbejdsløse. De milliarder, der tages fra den ekstra udbytning af arbejdere, de milliarder, der bruges på våbenproduktion, på militariseringen af samfundet og afsendelsen af våben til den imperialistiske krig i Ukraine.
Svaret på denne magthandling har været øjeblikkeligt. Spontane demonstrationer, genindførelse af strejker i flere sektorer (energi, transport, affaldsbehandling …) og en ny appel om at strejke og demonstrere den 23. marts.
Udviklingen af klassekampen udvikler sig over hele Europa, og den er særlig stærk i Frankrig
Rundt om i Europa mobiliserer tusindvis af arbejdere mod de budgetnedskæringer og anti-folkelige foranstaltninger, der er truffet af de nuværende regeringer, og for højere lønninger, som inflation og energipriser har udhulet, forværret af virkningerne af krigen i Ukraine.
Den europæiske arbejderklasse står over for neoliberale tiltag, der forsøger at lægge den økonomiske stagnation og konsekvenserne af krigen i Ukraine på arbejdernes skuldre.
Vi, partier og organisationer i Europa, medlemmer af den internationale konference af ML-partier og -organisationer, bringer vores støtte og solidaritet til arbejderklassen, til arbejderne, ungdommen, befolkningen, der mobiliserer i millionvis i Frankrig.
Denne kamp skaber dyb bekymring blandt borgerskabet og store positive forventninger blandt arbejderne og ungdommen i Europa.
Vi hylder modet og beslutsomheden hos denne magtfulde bevægelse for at tvinge Macron og hans regering til at trække sig tilbage som tjenere “for arbejdsgiverne, de rige, aktionærerne og krigsmagerne”, som vores broderparti, Arbejdernes Kommunistiske Parti i Frankrig, siger. PCOF arbejder for at styrke arbejder- og folkebevægelsen og for at øge bevidstheden om nødvendigheden af at gøre en ende på det kapitalistiske imperialistiske system.
Vi, de marxist-leninistiske partierne og organisationer arbejder hårdt for at udvikle klassekampen i hvert af vore lande og internationalt, i den revolutionære og internationalistiske ånd af parolen “arbejdere i alle lande, foren jer”!
19. marts 2023
Medlemmer af Den Internationale konference af Marxist-leninistiske partier og organisationer CIPOML
Organisation for genopbygningen Tyskland kommunistiske arbejderparti (Arbeit Zukunft)
Arbejderpartiet Kommunisterne, Danmark, APK
Arbejdernes kommunistiske parti, Frankrig ,PCOF
Arbejderpartiet, Turkiet, EMEP
Kommunistisk Platform i Italien
Revolusjon, Norge
Spaniens Kommunistiske parti (Marxist-Leninist) – PCE (m-l)