Med 11. september 2001 satte imperialisterne en ny politisk dagsorden for klassekampen. Få uger efter var USA og NATO-alliancen i krig i Afghanistan. Tre måneder efter havde det danske Folketing og den dengang socialdemokratiske Nyrup Rasmussen-regering sendt Danmark ind i samme krig. En illegitim, uretfærdig krig, der krænkede al folkeret, og som blev mødt med stor folkelig modstand og en global antikrigsbevægelse.
Nu efter 20 års uafbrudt imperialistisk terrorkrig og besættelse af Afghanistan er krigen endt med et ydmygende nederlag for imperialismen. USA og NATOs krigskoalition stak af med halen mellem benene og efterlod landet i kaos. Og med dem det danske militær og soldater. Efter aftale overlod USA landet til det fundamentalistiske Taliban, de selv har finansieret, trænet og siden ført krig imod i 20 år. De blev slået af et af verdens fattigste lande og efterlod det i yderligere ruiner, krise, med en forsvarsløs befolkning og store nye flygtningestrømme.
Det bekræfter den blodige sandhed: Stol aldrig på imperialisterne. Krig er fortsættelsen af deres menneskefjendske politik og profit på bekostning af arbejderne, befolkningerne og klodens ressourcer og natur.
Som led i terrorkrigen begyndte det zionistiske Israel samtidig en voldsom optrapning af sin undertrykkelse af palæstinenserne, destabilisering og udvidelse af de besatte områder og involvering i krige for kontrol i Mellemøsten. Efter opskriften ”ethvert palæstinensisk spædbarn er en potentiel terrorist”. Og som de har fortsat lige siden.
Dengang som nu siger APK højt og klart: Stop den imperialistiske terrorkrig, hvilket påskud den end føres under. Bekæmp imperialismen. Bekæmp også dansk imperialisme. Stop dansk krigsdeltagelse, hvilket allianceflag det end sker under. Træk danske soldater og militær hjem nu.
USA-imperialismen startede sin terrorkrig i forsøg på at befæste sin position som verdens førende supermagt langt ind i dette århundrede med sin nye verdensorden. Nu 20 år efter står USA-imperialismen med et sviende militært nederlag, i dyb krise og svagere i rivaliseringen og kampen om verdensherredømmet med de voksende globale supermagter som Kina. En rivalisering, der i disse år skærpes og vil betyde nye krige og ødelæggelser.
Fiaskoer har ingen fædre. Ligesom de øvrige krigsregeringer løber også den danske regering og politikere fra ansvaret for, at Danmark blev en krigsførende nation under USA-imperialismens ledelse og kommando. De løber fra ansvaret for gennem 20 års terrorkrig blindt at have fulgt en fremmed stormagts taktstok med dansk krigsdeltagelse.
Danske regeringer har ofret livet for 44 soldater, og omkring 12.000 danske soldater har været sendt i krig alene i Afghanistan. Til gengæld blev Anders Fogh generalsekretær i NATO for loyal rakkertjeneste med udvidelse af krigsdeltagelsen til Irak. Og krigsindustrien og dødens købmænd har tjent store profitter på de enorme mængder skattekroner, der blev pumpet ind i terrorkrigene.
Den danske regering og Folketing løber fra ansvaret for terrorkrigen i Irak, hvor dansk imperialisme fortsat er til stede, bl.a. som leder af NATO-missionen “NATO Mission Iraq”, og vil være det også efter at USA trækker sig ud i slutningen af dette år. Alle steder i Mellemøsten og Afrika, hvor dansk militær fortsat deltager i terrorkrigene, følges samme politik.
APK fordømmer de imperialistiske terrorkrige, hvis egentlige formål var kontrol over Afghanistans og Mellemøstens strategiske beliggenhed, energikilder og naturressourcer i rivalisering med øvrige globale og regionale stormagter. Vi kræver fortsat de ansvarlige politikere for terrorkrigens krigsforbrydelser stillet til ansvar og dømt.
Lige nu forsøger regeringen og Folketingets politikere at udnytte NATO’s nederlag til at liste mere militært samarbejde i EU ind ad bagdøren. EU-toppen har åbent erklæret, at tiden er inde til regulære EU-indsatskamptropper og optrapning af EU’s militære rolle med en arbejdsdeling mellem EU’s og NATO’s militære operationszoner.
APK kræver Danmark ud af imperialistiske alliancer. Danmark ud af NATO og EU. Vi kræver NATO’s baser i Danmark nedlagt og ud af landet.
To dage efter 11. september 2001 udtalte APK bl.a.: ”Det vil være en mangeårig vestlig kampfront, en periode af mange varme krige og militæroperationer og stadig ‘bekæmpelse af terrorgrupper’ – en periode med permanent ‘verdenskrig mod terrorismen’ …
Ofrene i Mellemøsten, Asien og den 3. verden vil blive enorme. Ofrene i den vestlige verden vil blive betydelige – også for terrorhandlinger, hvis mulighed aldrig vil kunne elimineres, uanset hvor højteknologiske våben og kontrolforanstaltninger som bliver anvendt. Og verden vil blive kastet ind i en tilstand af permanent frygt og terror.
De demokratiske rettigheder, der er tilkæmpet i de vestlige lande, vil blive afløst af omfattende kontrol og overvågningsprogrammer. Og anklagen for terrorisme vil blive udvidet til at gælde alle arbejdere, der går til kamp for deres rettigheder, alle kræfter, der bekæmper imperialismen og kapitalismen, alle revolutionære og progressive mennesker, organisationer og bevægelser.
Uhæmmet oprustning, gennemførelse af stjernekrigsprojektet, øget militarisering og udvidede politiprogrammer står på den umiddelbare dagsorden.”
Og er det ikke det, vi præcis har set udvikle sig? Imperialismens grimme klassefjæs er ikke til at tage fejl af.
Vi kræver terrorlovene afskaffet, fasciseringen af staten og lovgivningen stoppet. Stop for den øgede kontrol og overvågning af befolkningen. Vi kræver stop for militariseringen og oprustningen og kraftig nedskæring af de øgede militærudgifter i forsvarsforliget. Brug pengene på sundhed, uddannelse, omsorg og social velfærd i den offentlige sektor.
Den omfattende militarisering af hele samfundet under de sidste to årtiers terrorkrig har betydet en forråelse, øget vold og øget reaktionært menneskesyn hos den herskende klasse. Grupper i samfundet lægges for had og betragtes som andenrangs-mennesker. Racisme, reaktionære opfattelser af kvinder og religiøse skillelinjer bruges til at splitte arbejderklassen, de unge og befolkningen.
Terrorkrigen er den herskende klasses krig mod fremskridt, fred og alt progressivt, for at sikre sig selv og sin profit i den nyopdeling af verden, som supermagterne er i gang med.
Den må fortsat mødes med et revolutionært svar, en folkelig antikrigsbevægelse og international solidaritet med alle de arbejdere og folk, der kæmper for deres rettigheder og en fremtid uden kapitalismens undertrykkelse og imperialismens krige. En socialistisk fremtid.
Arbejderpartiet Kommunisterne, APK
- september 2021