Enhed mellem arbejderne og folkene for sociale fremskridt, demokratiske rettigheder, respekt for folkelig suverænitet og fred!
Krigstrommerne lyder igen i Europa. Krigspropagandaen er intens. I Ukraine og rundt om det opbygges der forsat den største koncentration af væbnede styrker siden Anden Verdenskrig. Situationen med akutte spændinger kan eskalere til et krigsudbrud, der kan brede sig til andre lande.
Det er en konflikt er mellem imperialistiske magter. Det er dens grundlæggende karakter, der sætter sit præg på alle de begivenheder, der dagligt finder sted.
Årsagen til den aktuelle konflikt er de imperialistiske modsætninger mellem USA og Rusland med Kina bag ved. Der er en intensivering af kampen om markeder, økonomiske og politiske indflydelsessfærer, om udplyndring af naturressourcer, kontrol med energiressourcerne, især gas, eksport af kapital, og om en ny opdeling af verden. En kamp, der bliver stærkere midt i den økonomiske krise og pandemi, der betyder mere splittelse og ustabilitet i de internationale relationer.
Den eksisterende konflikt opstod ikke lige pludseligt. Den har længe været forberedt af årtiers krigspolitik, NATO’s og EU’s ekspansion mod øst, sanktioner og provokationer, regimeændringer og lokale konflikter i Ukraine, våbenkapløb og missiludrulning, aggressiv nationalisme og træning af fascistiske militser og instrumentalisering af flygtningekrisen.
De vigtigste fortalere for krig er USA. Deres strategi er at bevare og styrke deres position af overherredømme i verden. Derfor er deres krigspolitik rettet mod:
- erobre de regioner og lande, der tidligere var under russisk indflydelse og indlemme dem i NATO
- omringe Rusland militært, svække det økonomisk for at forhindre det i at deltage som en magtfuld aktør i kampen mellem imperialistmagterne.
- øge NATO’s legitimitet og alliancen interne samhørighed og disciplinere de usikre allierede som den tyske imperialisme, der har stærke økonomiske forbindelser med Rusland og Kina.
- at rette et slag mod de europæiske landes handels- og energiforbindelser med Rusland (f.eks. med blokering af North Stream 2-gasrørledninger) for at svække konkurende stater og monopoler, der har behov for at modernisere deres industrielle grundlag.
- at skabe mulighed for at sælge gas, olie, våben og kampfly til Ukraine og EU-landene.
- Vi må ikke glemme, at den amerikanske imperialismes største rival er den kinesiske socialimperialisme. De kan ikke inddæmme og konfrontere Kina uden støtte fra deres imperialistiske ”allierede”. Så USA forsøger at skabe en atmosfære af kold krig for at styrke deres lederskab i Europa.
Den amerikanske imperialismes historiske tilbagegang, dens nederlag i Afghanistan, opbremsningen af landets økonomi, den høje gæld og inflation, dollarens tab, de dramatiske konsekvenser af pandemien, racemæssige spændinger og tab af tillid til befolkningen i dens regering er faktorer, der får den amerikanske imperialisme til at fokusere på krig for at aflede opmærksomheden fra indenlandske problemer.
USA’s imperialisme er i offensiven – men Rusland er ikke en ”fredens engel”, den er også en aggressiv imperialistisk magt. De kapitalistiske modsætninger bliver dybere i Rusland, og dets regerende imperialistiske klike søger en frelse i militarismen. Dets interesse i Ukraine er ikke, at befri befolkningen fra det reaktionære regime der, men at konsolidere sin position og redde dets indflydelsessfære i regionen.
Samtidig styrker Rusland sit forhold til Kina for at konfrontere deres vestlige rivaler. De handler sammen på det økonomiske, politiske, teknologiske og militære område. Den aftale, som deres gigantiske monopoler på olie- og gasforsyninger har underskrevet, er en direkte advarsel til EU-lande, der i høj grad er afhængige af russiske energikilder.
USA siger, at det ønsker at ”arbejde” i fællesskab med EU, men det er indlysende, at der er modsætninger mellem medlemsstaterne i EU og USA. De forskellige europæiske landes borgerskab ønsker ikke at blive ofret i en amerikansk/NATO-krig mod Rusland. Det er lige så klart, at flere regeringer i EU/NATO lande optræder som vasal regeringer, der støtter Biden-Blinken-planen og sender tropper, kampvogne, krigsfly og skibe i området omkring Rusland.
EU er en del af krigspolitikken
Nogle regeringer og politiske og sociale kræfter præsenterer i den sammenhæng EU som en enhed, der kan handle til fordel for ”fred i Europa”. I virkeligheden er EU på det militære område tæt knyttet til NATO. Som nævnt i hver eneste traktat – især siden topmødet i Lissabon i 2011, der besluttede at udvikle den europæiske forsvarspolitik, sker det tæt knyttet til NATO.
EU deltager som imperialistisk konstruktion i krigspolitikken, og mange lande i EU, har sendt militære styrker i NATO’s indsættelse rundt om i Rusland.
Vi fordømmer også den stigende militarisering af Nordeuropa, hvor den amerikanske imperialisme styrker sin militære tilstedeværelse åbent ”mod den russiske fare”. Den amerikanske imperialisme omgrupperer sine militærbaser i Europa fra den Kolde Krigs tid og ønsker nu at placere militærbaser i Danmark og Norge.
Vi er opmærksomme på faren for at sprede illusioner om EU og fordømmer alle forsøg på at skabe ”national samling” med borgerskabet. Vi har ingen tillid til imperialistisk ”pacifisme”, der lammer folkene mens krigen faktisk forberedes. Kun arbejderklassen og den brede befolkning kan stoppe krigen og beslutsomt bekæmpe de herskende klasser.
Vores opgaver
Vi fordømmer som marxistisk-leninistiske partier og organisationer i Europa krigens imperialistiske natur og afviser politikken for krigsmageri fra alle de involverede imperialistiske og kapitalistiske kræfter.
Vi opfordrer arbejderne og folkene til at stoppe krigen og det farlige våbenkapløb. Vi siger klart, den største fjende er hjemme i deres egne lande: Det er borgerskabet – den herskende klasse!
For de arbejdende folk, unge, kvinder, betyder krig flere og flere nedskæringer i de sociale udgifter, et stærkere pres for at øge udbytningen og for at reducere lønningerne, ødelæggelsen af arbejdernes rettigheder samt opbygningen af politistater og et øget pres for at indkalde unge til militærtjeneste.
Kampen for arbejderklassens og den brede befolknings behov er tæt forbundet med kampen mod krigen og militarismen, for ægte demokrati, for fred og international solidaritet.
Vi opfordrer arbejderklassen i alle de lande, der er involveret i konflikten, til at intensivere enheden i indsatsen mod deres eget lands borgerskab, som tjener penge ved at sælge våben og undertrykker arbejdernes protester. Arbejde, brød, sociale ydelser, boliger, ikke krig!
Vi opfordrer til at kæmpe mod den reaktionære, chauvinistiske og fascistiske ideologi og had- og splittelsespolitik mellem arbejdere og undertrykte folk i forskellige lande, udvikle arbejderklassens solidaritet og internationalisme.
Vi er imod de imperialistiske militære alliancer som NATO og EU. Lad os afvise krigspolitikken i enhver form og påskud, afvise at støtte ”vores egen” imperialisme eller at følge en imperialistisk magt mod en anden.
Nej til kreditter og militære udgifter, penge bør bruges på sundhed, skole og offentlig transport, til et stabilt og sikkert arbejde, til at øge lønningerne og reducere de høje leveomkostninger.
Øjeblikkelig tilbagetrækning af tropper, våben og militære ”rådgivere”, der sendes til andre lande. Ned med de krigsmagere politikere. Stop de internationale militære manøvrer.
Ud af krigsopbygningen og antidemokratiske alliancer som NATO og EU. Nej til NATO’s udvidelse, opløs i stedet denne krigs- og terrororganisation. Ingen amerikanske baser i Europa!
Lad os udvikle protesterne og kampene på arbejdspladsen, i fagforeninger og bevægelser, på gaderne, overalt. Lad os mobilisere arbejderklassen og den brede befolkning i de folkelige fronter mod krigsmagerne og fordømme det kapitalistisk-imperialistiske system, der kun bringer udnyttelse, fattigdom, sygdom, undertrykkelse og krig til arbejderne og folkene.
En revolutionær vej ud af kapitalismen generelle krise er mere og mere nødvendigt!
Udtalelse fra det europæiske møde i den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML. Februar 2022
Arbejderpartiet Kommunisterne – Danmark
Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti
Organisation for opførelse af det kommunistiske arbejderparti i Tyskland
Kommunistisk platform – for den italienske arbejderklasses kommunistiske parti
Kommunistisk Platform marxistisk-leninistisk, Revolution – Norge
Serbiens revolutionære arbejderalliance
Spaniens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk)
Arbejderpartiet (EMEP) – Tyrkiet