skip to Main Content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Uden revolutionær retning går det ikke

Interview med Jonas Ørting, formand for Arbejderpartiet Kommunisterne, APK

KPnet: APK siger, at retningen for klassekampen i 2021 er en revolutionær vej ud af krisen. Og at det betyder, at det er arbejderklassens og de unges krav, interesser her og nu og for fremtiden, der må sættes i centrum. Vil du sætte nogle flere ord på det?

 Svar – Det vi siger, er, at APK har et svar og en politik for, hvad der må stilles op mod den massive krisepolitik, der føres i øjeblikket. Arbejdsgiverne og politikerne ved, hvad de gør, og slås for at gennemføre deres plan. Det samme må vores politik gøre, bare fra den modsatte side af klassekampen. Vi siger ikke bare nej. Vi siger, vi må samle os om konkrete krav for livet her og nu og for, hvad vi ønsker af en retfærdig fremtid. Den del af det klassedelte Danmark, der bestemt ikke oplever nogen fremgang, ønsker og har brug at kunne få og beholde et arbejde, kunne slå sig fri af lavtløn og sociale ydelser, der hverken er til at leve eller dø af, få et sted at bo, man kan betale, eller blive boende, der hvor der nu skal rives ned til dyre ejerlejligheder.

Det skal veksles til konkrete krav rettet mod de ansvarlige. Det skal ikke spises af med at ende i forsøgsprojekter, kommissioner og udskydelse til næste valg, næste finanslov, til når næste krise er overstået. Det betyder mobilisering og organisering, arbejde for at skabe bredere enhed og solidaritet omkring de krav, der stilles. Kapitalismen er ikke bare i en økonomisk krise, men også i en politisk krise, hvor tilliden til systemet og dets politikere er stadig mindre.

Vi ved, at nede under den pæne klassesamarbejds overflade vokser der også en vrede og frustration over det, der sker i øjeblikket. Der, når den ikke længere kan holdes nede, kan gå to veje. Enten til højrepopulismen og fascismen, som vi ser det flere steder i verden lige nu. Eller også kan modstanden udvikle sig til en klassekamp for arbejderklassens interesser og en fremtid, som den ungdom, der nu kaldes for ”generation standby” kan se sig selv i. En udvikling, som vi også ser vokse.

Vores politik baserer sig på, at arbejderklassen er den stærkeste klassekraft, der sammen med den progressive ungdom er dem, der med en revolutionær politik vil kunne skabe den nødvendige forandring. Og til hvad? Til et nyt samfundssystem uden udbytning og alle kapitalismens ødelæggelser af mennesker og natur. Det hjælper ikke bare at udskifte personerne i toppen eller på taburetterne. Det er selve systemet baseret på privatejedom, udbytning og profit, der er problemet.

Så superkort sagt – en revolutionær vej ud af krisen indeholder både klassekampen her og nu og kampen for et andet samfund, hvor det er arbejderklassens interesser, der styrer udviklingen. Det ene går ikke uden det andet. Det er et spørgsmål, der kommer til at stille sig endnu skarpere i det nye år, hvor vi ser udviklinger, vi ikke har oplevet før. Tænk bare på den politiske krise og klassekampen i USA, hvor højrefløjen med USA’s præsident Trump i spidsen kan stille sig i spidsen for opsparet vrede og desperation i et væbnet oprør mod kongressen. Og hvor borgerskabet forsøger at skjule den politiske krise ved at kalde til en forsoning, der skal bekæmpe både højre- og venstrefløjen i USA.

KPnet: Er der nogle klassekampsspørgsmål herhjemme, du særligt vil pege på?

 Svar – Ja, på trods af, at den politiske dagsorden kan skifte utroligt hurtigt i disse krisetider. Jeg har allerede nævnt social sikring og rettigheder, der betyder væk med fattigdomsreformerne, kontrolsystemer og tvangsarbejde. Arbejdsløsheden, med hvad det indebærer for den enkelte, og for presset tilbage på løn og arbejdsforhold for dem der er i arbejde, kravet om arbejde – at offentlige anlægsarbejder for milliarder bliver til arbejds- og lærepladser her og ikke EU-udlicitering med social dumping af både løn og arbejdsforhold. Der er nok at tage fat om.

Vi lever fortsat under et Corona pandemiregime, der langtfra sikrer den nødvendige beskyttelse af dem, der bliver nødt til at gå på arbejde. Jeg tror, det er bredt kendt, at sundheds- og omsorgspersonalet er presset, nok mindre hvad de virkelige arbejdsforhold er lige nu. Og så kommer der afsløringer frem, som at staten dikterer hundredvis af unge ”Coronavikarer” f.eks. i smitteopsporingen til arbejde uden løn under sygdom og uden at overholde afstandskrav og hygiejnekrav på arbejdspladsen.

Og med hvilket resultat? At der sker stor Coronasmitte i vikargruppen af smitteopsporere. Man kunne mistænke, at det var de samme genier, der har besluttet, at ældre selv skal bestille vaccinationstid digitalt gennem e-Boks, og mange derfor aldrig når frem. Hallo! Men det bunder i, at regeringen og staten har besluttet, at Coronaindsatsen skal koste så lidt som muligt, når det gælder befolkningen – og det modsatte for erhvervslivet, aktieejerne i skattely, medicinalindustrien, krigsindustrien og de andre steder, hvor milliarder fra statskassen ruller hen.

Lige nu er der OK21 for alle de offentligt ansatte, der arbejder under en overenskomst. Drejebogen er at få den kørt hurtigst mulig igennem som en ”vedligeholdelsesoverenskomst” – altså reelt tilbagegang, fordi fleksibiliteten, arbejdspresset, reallønnen er blevet værre end bare for tre år siden.

For at få rejst en OK-kamp for de krav, der er stillet ude på arbejdspladserne, må OK21 gøres til en solidaritetsmanifestation af hele befolkningens krav om genopretning af den del offentlige sektor. Hvilket både vil komme befolkningen til gode og kunne give reelle løft på løn og arbejdsforhold for de ansatte. Ellers kommer forhandlerne fra toppen i statsapparatet og fagtoppen til at tromle lige hen over flertallet og så give nogle få grupper lidt for at sikre deres eget alibi.

Det offentlige er jo i høj grad præget af kvindefag, ikke mindst blandt de ufaglærte og uuddannede, men også i lagene med mellemlange uddannelser. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise og konsekvenserne af sundhedskrisen har sat fokus på, at kvindespørgsmålet langtfra er løst, tværtimod skærpet både i Danmark og globalt. Der er en ny runde af kvindekampen i gang, der er langt mere politisk end begrænset til ligestilling og kønskamp. Også på det spørgsmål har APK en helt klar politik og deltager aktivt.

KPnet: Betyder Brexit noget?

 Svar – I udtalelsen ”Danmark skal ud af EU”, som vi kom med her i starten af januar, slår vi fast: Det er nu, det er tid til at styrke EU-modstanden med det klare mål at få Danmark ud af EU. Vi skal bruge den realitet, at det kan lade sig gøre at komme ud af EU. Hvilke vilkårene der kan skabes efterfølgende under dansk selvstændighed afhænger af klassekampen.

I det hele taget er international solidaritet, kampen mod imperialismen, dens blokke som EU og Nato, dens krige og militarisering en vigtig del af APK’s politik. Og en del af den klassevinkel, som vi også prioriterer den store miljø- og klimakamp ud fra.

KPnet: Hvad er det, der gør dig optimistisk for fremtiden midt i denne økonomiske, politiske og sundhedskrise?

 Svar – Ja, det kan måske også lyde lidt overraskende, for får den kapitalistiske krisepolitik for at redde sig selv og de store virksomheder lov at fortsætte som hidtil, så ser fremtiden ikke lys ud. Der er rigtig mange, der er hårdt presset økonomisk, har måttet gå ned i løn og tid eller blevet fyret. Hjemmearbejde ved spisebordet i månedsvis med flydende arbejdstid. Arbejdsgiverne og monopolborgerskabet er umættelige, de vil presse deres ”nye normale”, så langt de kan, indtil nogen stopper dem.

Det er ikke de kyniske konsekvenser af den førte krisepolitik, der af sig selv og spontant skaber fremdrift og fremgang i klassekampen.

Så det, at vi ser mange forskellige grupper og ikke mindst de unge og arbejderne i den offentlige sektor stille krav, diskutere situationen og gå på gaden på trods af truslen om krise, det er den udvikling i klassekampen, der gør, at der er grund til optimisme.

KPnet: Det må du lige uddybe

 Svar – Ser vi tilbage til foråret 2020, så var klassemodsætningerne sløret i starten af pandemien i hele den store nationale forsonings ”vi er alle i samme båd”-propaganda. Det viste sig jo hurtigt, at det var vi jo slet ikke. Coronapandemien og dens konsekvenser ramte og rammer klassemæssigt forskelligt, om du er buschauffør eller sosuhjælper og bor i Ishøj eller er direktør i Gentofte med Strandvejsvilla. Så folk oplevede jo, at al den floromvundne alvorstale i det veltilrettelagte medie set up, hvor statsministeren på skrift med formanden for Dansk Industri holdt deres taler til folket – det stemte bare ikke med deres egne erfaringer, og hvad de så og mærkede. Der var ikke de værnemidler, de sagde, det var ikke folks eget ansvar de blev smittet på deres arbejde, der var store huller i det offentlige sundhedssystem, det sociale sikkerhedsnet mange troede på, eksisterede ikke længere. Der gik hul på illusioner om det kapitalistiske velfærdssamfund, og folk begyndte at sige fra og reagere.

Bliver der så stillet krav nok og med tilstrækkelig kraft for at bremse deres krisetiltag og få ændret noget? Nej, langtfra. Alene det faktum, at vi har en socialdemokratisk regering, som hele fagtoppen og den parlamentariske venstrefløj slår ring om og er backinggrupper for, det gør, at der lægges en klam hånd hen over protester. Så hvor stærk en kraft der kan sættes bag de krav, der rejses, afhænger i høj grad også om den politiske kamp om, hvilken vej og retning i klassekampsbevægelsen kommer til at følge. Som vi ser det, er der muligheder og også gode muligheder for at styrke både klassekampen og den revolutionære bevægelse. Men det kræver også en anden særlig ting. Nemlig et revolutionært kommunistisk parti som APK, og at det bliver stærkere.

KPnet: Hvorfor et parti som APK?

 Svar – Jeg tror, at alle, der har deltaget i Facebook-bevægelser, har oplevet deres styrker, men også deres klare svagheder og begrænsninger. Et revolutionært kommunistisk parti er og kan noget andet og meget mere. Det viser sig igen og igen, at det afgørende led for, at arbejderklassen og undertrykte folk kan vinde deres frihed og skabe deres fremtid, er et stærkt kommunistisk parti, der for alvor kan stille sig i spidsen for klassekampen hele vejen igennem. Og det gælder også fortsat, så længe der eksisterer klassesamfund, også uanset hvordan kapitalismen har udviklet sig teknologisk. Et kommunistisk parti står på en klar og fast politisk og videnskabelig teoretisk grund, har et klart mål og er den bedste forudsætning for at kunne navigere gennem de komplicerede klassekampsudviklinger. Det kan enkeltsagsbevægelser og enkeltpersoner ikke alene. Partiet har som sit klare formål at være arbejderklassens parti.

APK står på hele arbejderklassens revolutionære erfaringer helt tilbage fra Marx og Engels og frem til i dag, formuleret i marxismen-leninismen. APK er en del at en international verdensomspændende kommunistisk bevægelse og en del af den styrke, det giver. APK rækker ind i fremtiden med et alternativ, et manifest for et socialistisk Danmark og vejen dertil gennem revolution. Vi er et seriøst parti, vores politik er ikke for sjov, det er noget, vi mener og arbejder for.

Op til vores 9. kongres her i foråret vil vi gøre en særlig indsats for at gøre vores parti og vores politik mere kendt og brugt. For det er ingen hemmelighed, at den revolutionære bevægelse og parti har brug for at blive langt større for kunne løse klassekampens og revolutionens opgaver.

Så jeg vil da her til sidst opfordre til, at hvis du synes, vores politik er rigtig, så vær med til at sprede den, der hvor du er.

Du kan tage kontakt til APK på apk@apk2000.dk

19.januar 2021

 

Klassekamp – Revolution - Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål - Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top