Skip to content

ORDBOG

Akkumulation

Når man samler og ophober noget, så man hele tiden får mere.

Begrebet bruges i politisk økonomi. I den borgerlige udgave er det historien om, hvordan man gennem hårdt arbejde, evnen til at tage de rigtige beslutninger og turde tage en risiko kan blive rig, tjene stadig flere penge og hele tiden forøge sin kapital, omsætning og ejendom.

I marxistisk politisk økonomi siges det derimod klart:  Det er udbytningen af arbejdskraften og udplyndringen af naturens ressourcer, der skaber merværdi og profit. Værdier der kan investeres i igen at øge rigdom og kapital. At det ikke kommer dem der skaber værdierne, arbejderklassen, til gode skyldes den private ejendomsret.

«Når merværdien ikke anvendes af ejeren til hans personlige forbrug, men bruges som kapital, dannes der ny kapital, som føjes til den gamle som akkumuleres. Anvendelsen af merværdi som kapital kaldes kapitalens akkumulation.» (Marx).

Anarkisme

Politisk retning, der drømmer om et nyt samfund med alle individers frihed, uden at gøre op dem det bestående klassesamfund og den private ejendomsret.  Findes i dag først og fremmest i de autonome miljøer, hvor opbygning af  kollektiver og en anti-autoritær livsstil sammen med ”direkte aktion” mod magtsymboler skal overbevise andre til at gøre det samme.

Anarkismen afviser nødvendigheden af arbejderklassens organisering og det revolutionære parti for at kunne skabe revolutionær forandring og et nyt samfund.

Dialektik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Dialektisk og historisk materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Finansiel og industriel kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Flydende/Konstant kapital

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Højrepopulisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Idealisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Imperialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Løn under kapitalismen

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Maoisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Marxisme-Leninisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Materialisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Metafysik

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Monopoldannelse

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Opportunisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Produktivkræfter

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Reformisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Revisionisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Socialdemokratisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Spekulation

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Trotskisme

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Udbytning

Toggle content goes here, click edit button to change this text.

Vi støtter folket i Sudan, ikke et reaktionært styre

I centrum for de igangværende angreb på befolkningen i Sudan står det midlertidige ”suverænitetsråd”, som har haft magten siden det andet militærkup i oktober 2021. Præsidenten og vicepræsidenten, der er baseret på to separate magtcentre i den regerende junta og kun er forenet om at gå mod folket, begyndte at støde sammen, da de ikke kunne opretholde deres forsoning. Sammenstødene, der begyndte den 15. april, fortsætter med at brede sig.

Det sudanesiske folk, der var organiseret som kræfterne bag erklæringen om frihed og forandring, var på nippet til at vælte det reaktionære al-Bashir-diktatur i foråret 2019. Det var statskuppet den 11. april 2019, der reddede diktaturet mod at blive overtaget af folket, hvis fire måneder lange demonstrationer blev til et oprør, ved at sætte al-Bashir i fængsel. De to ledere af kuppet var general Abdel Fattah al-Burhan og Mohamed Hamdan Dagalo (Hamideti), kommandant for de hurtige støttestyrker (RSF). De oprettede et midlertidigt militærråd og opfordrede folket til at dele magten med dem. Det var hovedsageligt højrefløjen i Friheds- og forandringsstyrkerne, der faldt for dette trick. Der blev dannet et militær-civilt blandet midlertidigt suverænitetsråd under ledelse af Burhan.

De folkelige modstandskomitéer gik sammen med fagforeningerne og anerkendte ikke denne aftale. Aftalen, hvis bedrageriske karakter hurtigt blev afsløret, varede ikke længe. I oktober 2021 begyndte militærjuntaen, som fornyede det midlertidige suverænitetsråd ved at fordrive de civile med et nyt statskup, at angribe de mennesker, der ikke accepterede aftalen.

De to ledere af rådet, Burhan og Hamideti, fortsatte hånd i hånd “Bashir uden Bashir-ordren”.

Burhan var Bashirs hærchef og angreb folket på hans ordre. Hamideti var leder af al-Bashirs milits, Janjawiderne. Han er en fjende af folket, som angreb folket for at undertrykke demonstrationer.

Da Burhan forhandlede med de folkelige styrker, sagde han, at RSF ville slutte sig til hæren. Det skete ikke, men Hamideti tolkede det som en “likvidering”, og der opstod problemer mellem de to reaktionære kommandanter.

I Sudan er mange industrier og virksomheder kontrolleret af hæren. Især produktion og markedsføring af olie og guld. Hamideti har nøglepunkterne i denne mørke økonomiske aktivitet. De to kommandanter, som er enige om konfiskeringen af folkets rigdomme, er uenige om fordelingen af rigdommene og indlemmelsen af RSF i hæren.

I sidste ende blev striden løst under pistolskud. Opgøret mellem de reaktionære kræfter i Sudan er begyndt. Uanset hvordan konflikten udvikler sig, er det sikkert, at ingen af parterne vil være til gavn for det sudanesiske folk. Parterne siger, at de ikke vil gå på kompromis, og kampene har spredt sig til andre byer i landet. Luftvåbnet bomber RSF-baser. RSF angriber lufthavnen i Khartoum og præsidentpaladset. FN, imperialisterne og de regionale reaktionære rådgiver parterne om at udvise tilbageholdenhed og opfordrer dem til at “nå frem til en national aftale”. Befolkningens holdning, som har lidt mange tab i sammenstødene, vil være afgørende.

Det er afgørende for Sudans fremtid, at befolkningen og den del af friheds- og forandringserklæringens kræfter, som blev splittet og opsplittet under de to kup, især de folkelige modstandskomitéer, ikke splittes denne gang og støtter en af de to reaktionære militærchefer. De mindste forventninger om juntaen og de kriminelle bander har fatale konsekvenser. Afviklingen af juntas og RSF-bander og folkets initiativ til at gribe til våben, reorganisere hæren som en folkehær og etablere folkelig suverænitet er den eneste vej frem for Sudan.

Det sudanesiske folk kan efter to kup ikke længere acceptere, at en af de to reaktionære bander vinder eller at de forsoner sig med hinanden for at fortsætte undertrykkelsen og tvangen mod folket. Store dele af befolkningen har gennem deres egne erfaringer indset, at det er umuligt at åbne vejen til folkets magt ved at indgå kompromiser med juntacheferne og militserne.

Sloganet for det modstandsbevarende folk var “Ingen forhandlinger, ingen kompromiser, intet partnerskab!” Tusind gange sandt.

Ned med den sudanesiske reaktion!

Længe leve folkets herredømme!

19. april 2023

Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, CIPOML

Koordinationsudvalget

Klassekamp – Revolution – Socialisme. Magasinet ENHED og KAMP har det hele!

Tankestof til tidens brændende spørgsmål – Handling i en verden moden til forandring

Del og brug gerne

Back To Top